157 / 362
1 4 0
CONFLICTEN MED W IEHE.
ikke tør. Havde je g ladet Sagen beroe hermed, vilde
jeg neppe kunnet tage den energiske Forholdsregel,
at suspendere ham, og maatte derfor lade det komme
an paa de følgende factiske Conseqventser, forudsat
at han ikke gik i sig selv, henholdt sig til sin første
E rk læ ring og fald t tilføie. Han tik altsaa det i N i. 3
indeholdte Paalæg, idet je g troede, at den Mulet,
hvormed han truedes, vilde afskrække ham, ligesom
denne Frem gangsm aade, hvorved der indrømmedes
ham T id og Ledighed til ny Overveielse, var mildere,
end om jeg strax var skredet til de strengeste F o r
holdsregler. A f samme Grund b lev Forsøget gjentaget
Dagen efter, da det første Gang var m islykket, A lt
i Henhold til hans første E rk læ ring , som je g maatte
antage, at han tilsidst dog vilde give Gyldighed. J e g
kan saaledes ikke indsee Andet, end at der i An
sættelsen a f de tvende P røver aldeles ikke er skeet
nogen Overilelse fra min Side, men at tvertimod hans
Suspension først derved er bleven tilstrækkelig moti
veret, ligesom det ogsaa er et Faetum, at Ingen i det
hele store Personale har beklaget sig derover, men
A lle, da de indsaae Betydn ingen deraf, fandt det i
sin Orden, at disse P røver fo rsøg te s, kun med Und
tagelse a f Hr. W iehe, som troede at skylde sin Y en
en Demonstration paa Subordinationens Bekostning.
Nr. 4 er kun en Beretning om, hvad der passerede
ved den første Prøve. Naar det deri hedder, at Skue
spiller Schneider udeblev, saa maa bemærkes, at
Hr. Schneider ingen Skyld har heri, da Udeblivelsen
v ar foranlediget ved en Uagtsomhed i Theaterbudets
T ilsigelse.“ — — — — — — — — — — — —
„Forsaavid t som de oprørske Hoveder, der enten
erholde eller forlange deres A fsk ed , have den Plan i