Previous Page  10 / 121 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 121 Next Page
Page Background

Betænkning hedder det, at »Drejernes Stilling heri Landet er efter

Indledningen i deres Fremstilling meget mørk, og

der er ingen Tvivl

om, at det er rigtigt.

De ere ikke alene haa rd t trængte af Udlandets

Konkurrence, men ganske særlig af det indenlandske

Fængselsarbejde,

der udbydes langt under Fabrikationspris (altsaa nu som i 1794).

Trods disse uheldige Forhold er det interessant at oplyse, al Haand-

værket

egentlig ikke er gaaet tilbage, men tværtimod paa visse Omraader

frem.

Saaledes er man begyndt at fremstille baade Spoler og de af

Kræmmerne brugte Stativer. Medens altsaa Haandværket maa siges

at være gaaet noget frem, er der derimod

en Tilbagegang i Priserne

paa Drejerarbejde, og Mestrenes Fortjeneste er meget ringe.«

Dette er den officielle Anerkjendelse af dette Fags vanskelige

Kaar, hvortil er kommen den nuværende Periodes af Moden skabte

Vanskeligheder,

firekantede

Former foretrækkes paa mange Omraader,

til-Skade for Drejerarbejdets Anvendelse, men Faget kæmper sin støtte

Kamp.

Fortjenesten er ringe, men Faget gaar frem.

Saa sejgt er dansk Haandværk!

Drejerlauget var og er i

første Række et Trædrejerlaug,

dets Medlemmer kaldes alle­

rede temmelig tidligt," om end

ikke i de første Artikler,

Træ-

drejere, og de ere den Dag

idag 7>ædrejermestre. Der sy­

nes i denne Særbetegnelse at

ligge ligesom en Afstandtagen

fra den, der ikke netop drejer

i Træ, fra den, som benytter

andet Materiale. Dette er dog absolut ikke bogstaveligt at forstaa.

Trædrejerlauget samlede oprindelig Rokkemagere og Drejere,

Blokkedrejere og Bendrejere,*) det talte Stolemagere i sin Midte, og

dets Medlemmer dyrkede ganske sikkert enhver Slags Drejning, og

selv om, som Regel, saavel i den ældste som i den nyeste Tid, den,

!l!)

Bendrejerne

synes dog oprindelig at have været anderledes stillede end de egent­

lige Trædrejere, thi efter at det i Laugets forste Love af 1652 er fastsat, hvad Sven­

dene skulle have som Maximumsløn, hedder det: »er der en bendreyer, Som icke

Kand gifue nogen Suen for Samme Løn Som før er Sagt, hand maa forliges med

hannom derom, det beste hand Kand«.