10 / 121
Betænkning hedder det, at »Drejernes Stilling heri Landet er efter
Indledningen i deres Fremstilling meget mørk, og
der er ingen Tvivl
om, at det er rigtigt.
De ere ikke alene haa rd t trængte af Udlandets
Konkurrence, men ganske særlig af det indenlandske
Fængselsarbejde,
der udbydes langt under Fabrikationspris (altsaa nu som i 1794).
Trods disse uheldige Forhold er det interessant at oplyse, al Haand-
værket
egentlig ikke er gaaet tilbage, men tværtimod paa visse Omraader
frem.
Saaledes er man begyndt at fremstille baade Spoler og de af
Kræmmerne brugte Stativer. Medens altsaa Haandværket maa siges
at være gaaet noget frem, er der derimod
en Tilbagegang i Priserne
paa Drejerarbejde, og Mestrenes Fortjeneste er meget ringe.«
Dette er den officielle Anerkjendelse af dette Fags vanskelige
Kaar, hvortil er kommen den nuværende Periodes af Moden skabte
Vanskeligheder,
firekantede
Former foretrækkes paa mange Omraader,
til-Skade for Drejerarbejdets Anvendelse, men Faget kæmper sin støtte
Kamp.
Fortjenesten er ringe, men Faget gaar frem.
Saa sejgt er dansk Haandværk!
Drejerlauget var og er i
første Række et Trædrejerlaug,
dets Medlemmer kaldes alle
rede temmelig tidligt," om end
ikke i de første Artikler,
Træ-
drejere, og de ere den Dag
idag 7>ædrejermestre. Der sy
nes i denne Særbetegnelse at
ligge ligesom en Afstandtagen
fra den, der ikke netop drejer
i Træ, fra den, som benytter
andet Materiale. Dette er dog absolut ikke bogstaveligt at forstaa.
Trædrejerlauget samlede oprindelig Rokkemagere og Drejere,
Blokkedrejere og Bendrejere,*) det talte Stolemagere i sin Midte, og
dets Medlemmer dyrkede ganske sikkert enhver Slags Drejning, og
selv om, som Regel, saavel i den ældste som i den nyeste Tid, den,
!l!)
Bendrejerne
synes dog oprindelig at have været anderledes stillede end de egent
lige Trædrejere, thi efter at det i Laugets forste Love af 1652 er fastsat, hvad Sven
dene skulle have som Maximumsløn, hedder det: »er der en bendreyer, Som icke
Kand gifue nogen Suen for Samme Løn Som før er Sagt, hand maa forliges med
hannom derom, det beste hand Kand«.