DrejerlaugetKjøbenhavn

(ler kaldte sig »Kunstdrejer«, lioldt sig udenfor Lauget, saa søgte dettes

Mestre netop altid tillige at dyrke deres Fag som

Kunst.

Drejeren forfær

digede de fineste Elfenbensarbejder, og mellem Drejeren og

Billedskjæreren

var Grænsen udflydende. Mangen Drejer var i gammel Tid, og mangen

Drejer er den Dag idag fremragende dygtig Billedskærer tillige.

Kunstdrejeren hævdede i sidste Aarhundredets første Del, da den

Fig. 3. Elfenbenstempel, udfort af Dronning

Juliane Marie.

Schwartz’ske Æra indlededes, at

være »fri Kunstner«, hævet over

Laugsmesteren — Trædrejeren saa

paa sin Side ned paa »Benskrabe

ren« og hævdede, at

han,

Træ

drejeren, for at besidde den store

Dygtighed maatte have den største,

mest omfattende faglige Uddan

nelse og derfor i Virkeligheden,

faglig set, stod højst — og det

hævder Trædrejeren, den fuldt ud

dannede Trædrejer forøvrigt sta

digt. Men Trædrejeren og Kunst

drejeren adskiltes maaske ogsaa

for en væsentlig Del som Følge

af de strænge Laugslove, og T ræ

drejeren stod ikke anderledes til

»Benskrabningen« end at et kunst

færdigt Skakspil, ofte i Elfenben,

og en Rok med prægtige Elfen-

bensforsiringer hørte til Trædreje

rens Mesterstykke gjennem Aar-

hundreder. Drejer er derfor

Drejer,

og selv om der er Adskillelse i

Betegnelse og Samling i forskjel-

lige Organisationer, Drejerarbejdet,

det jævne, nyttige Arbejde, og

Drejerkunsten, den kunstfærdige

Luxus til Glæde for Øje og Sind,

har i Virkeligheden altid gaaet

Haand i Haand.

Fo ran dette Kapitel findes et

fornemt Drejelad (Fig. 1) afbildet.

Det ha r tilhørt og været benyttet

af Christian den Sjettes Dronning,

Sophie Magdalene,

og opbevares nu