6 / 121
Fig. 1. Et fornemt Drejelad.
DREJERE OG DREJERARBEJDER.
D
r e j e r l a u g e t
i Kjøbenhavn stiftedes for
250 Aar
siden,
9de Maj
1652.
Selve Faget havde da naturligvis bestaaet i Aarhimdreder,
ja, helt tilbage til gammel Tid. Kunsten at dreje havde været drevet
som Profession, saavel som af Amatører, hvoriblandt, som senere
skal nævnes, mange fyrstelige Personer. Forholdene heri Kjøbenhavn
vare smaa for 250 Aar siden, og i Betragtning af Folkemængden og
de andre Fags Størrelse, var Drejerfaget aabenbart ikke noget ube
tydeligt Fag ved Laugets Stiftelse, i hvert Fald synes Faget omkring
1650 at have været i ret stærk Opgang. Gaa vi tilbage til Jordebogen
af 1581, finde vi kun opført ialt en enkelt Drejer som Ejendoms
besidder samt en Rockemager, der boede til Leje og havde »tho
kamere«. I Jordebogen af 1620 opføres en Rockemager Christen Niel
sen, der havde to smaa Boder »westen for Raadhuset«. Naar hertil
føjes to Mænd, en ved »Kjødmangergade« og en i Studiestræde, som
muligvis vare Drejere, Betegnelsen er ikke helt sikker, er Drejernes
Repræsentation i Jordebogen udtømt. I 1656 ses Drever Niels Ras
mussen, der i 1654 var bleven optaget i Lauget, at have havt en
»Waaning« paa »Auffwelsgaarden wæsten for Adelgadenn«. I Grund-
taxten af 1668 findes Drejerne noget rigeligere repræsenterede, idet
der bland t dem var henved en halv Snes Ejendomsbesiddere, der