7
Politis »General Tabel over Laugenes og Korporationernes Interes
senter og Mestre, samt Svende og Drenge i Kjøbenhavn« haves offi
cielle Tal til Sammenligning. De første ere fra 1727. Da ha r Drejer-
lauget kun 9 Medlemmer, men Stolemagerne er paa dette Tidspunkt
netop udskilte, og deres særlige Laug har 10 Medlemmer. I 1743
staar Drejerlaugets Medlemsantal endnu ved Tallet 9, i 1771 er Tallet
steget til 12, i 1780 er det i Følge Kvartalsbogen 17, ved hvilket Tal
der forblives i en Aarrække. Det holdes endnu i Aaret 1800; i 1810
er Tallet 16, i 1820 er det 15, ved 1830 lidt højere, nemlig 19, hvor paa
det i 1841 viser sig at være steget til 27. Aaret efter er der 26 Mestre
i Lauget, og fra samme Aar ha r man en Opgjørelse over Svendenes
Antal, som var 35, og Drengenes, hvoraf der ialt var 32. Til disse
Tal kan føjes, at Lauget i 1861 talte 21 Medlemmer, i 1874: 17, i
1878 paany 21, i 1890: 37, i 1895: 50 Medlemmer og nu i Aar 1902
ialt 68 Medlemmer samt Enker. Lauget var efter Forholdene be-
tydeligst i det syttende Aarhundrede, det stagnerede i det attende
Aarliundrede, det sygnede og holdt ikke Skridt med Udviklingen efter
at Midten af det nittende Aarhundrede var passeret, det tog sig stærkt
sammen mod Slutningen af det samme Aarhundrede, og det er gaaet
ind i det tyvende Aarhundrede med et anseligere Medlemsantal, end
nogensinde før under dets Bestaaen, og ha r da antagelig endnu en
lang Levetid foran sig.
Noget stort og absolut velstillet
Fag
ha r dette Laug dog aldrig
repræsenteret, og mange Vanskeligheder have Drejerne havt at kæmpe
med, i Fortiden som den Dag i Dag. Vi have to officielle Frem
stillinger, der give Billedet af Forholdene, som de vare for Hundrede
Aar siden, og som de ere i vor Tid.
I et i 1794, da en Kommission behandlede Haandværkerfor-
holdene, af Drejerlauget indgivet »Promemoria« peges paa,
at
der i
Lauget er 17 Mestre, og disse have kun 9 Svende (til Sammenligning
kan anføres et senere gunstigere Tal: i 1820 er der 15 Mestre i Lauget
med 18 Svende),
at
de fleste Drejermestre slet ikke kunne holde
Svend og »derfor saa godt som arbejder med egne Hænder, th i at
en saadan Mand kan holde en Dreng er ikkun en liden Trøst, fordi
der skal lang Tid til at bringe en Dreng saavidt, at han kan fortjene
sin egen Føde«. Der peges dernæst paa, at der er saa mange Fri-
mestre, »at næppe nogen Profession er saaledes fornærmet.« Dernæst
er der Konkurrence fra Drejermestrene paa Holmen med 16 Svende
og 4 Drenge. »De haver deres Dagværk, som de kan forfærdige fra
om Morgenen indtil om Middagen Kl. 1, den øvrige Tid af Dagen
anvendes til at arbejde for Publikum , alt under den Friheds Maske,
at de haver Lov til at arbejde for deres Officerer.« Endvidere er der