14 / 193
Havde Sophus Falck Fejl, saa skjulte han dem ikke; de
laa paa Overfladen, lette at erkende, men uden dybere Betyd
ning. Hans gode Egenskaber derimod bundede i hans inderste
Væsen, fyldte ham og virkede inciterende og befrugtende paa
hans Omgivelser. Sin brændende Idealisme bevarede han
ubeskaaret gennem Aarene trods den daglige Kamp for at
føre Korpset fremad, for at skaffe de nødvendige Midler til
det omfattende Materiel og til Lønninger for et stort og stadig
voksende Personel. Drivfjederen i al hans Virksomhed var
og blev den ham iboende Trang til at virke i det Almenes
Tjeneste, hans Ønske om at bringe Samfundet og den Enkelte
Hjælp i den Stund, da Hjælp tiltrængtes mest: Ved Brand,
ved Sygdom, Ulykker, Katastrofer, overalt, hvor der er Nød
paa Færde.
Trods megen Modstand i de første Aar, trods smaa Forhold
og vanskelige Tider, gennem 20 Aars uafbrudt, opslidende
Kamp, naaede Sophus Falck inden sin Død at se sit Red
ningskorps stort og stærkt, rede til ny Udvikling, nye Land
vindinger, dygtiggjort til at tage nye Opgaver op. Og han
naaede at vinde Anerkendelse for sit Livsværk fra sin Konge,
fra sit eget og andre Landes Regeringer og Institutioner. Han
naaede mere end det: Han oplevede at være i ualmindelig
Grad kendt og afholdt af hele Landets Befolkning.
Paa Falcks Redningskorps 25-Aars Jubilæumsdag vil der
derfor lyde en Tak til ham, ikke alene fra hans gamle Med-
arbej dere og Undergivne indenfor Korpsets Rammer, men fra
hele det danske Folk, som i Erkendelse af hans Livsværks
Betydning for vort Samfund vil være enigt om at udtale et:
Æ r e t være hans Minde.
A. D.
12