19 / 193
[Hl liu H
NOGLE TRÆK AF KORPSETS HISTORIE
D
IREKTØR SOPHUS FALCK opnaaede som bekendt ad
skillige Aar før sin Død den Glæde at se sit Livsværk
anerkendt som et værdifuldt Led i Samfundets Hjælpeorga
nisation til Værn for Menneskeliv og materielle Værdier. Han
opnaaede, at hans Korps indgik i den danske Offentligheds
Bevidsthed som en uundværlig, altid mobil Nødreserve, og
hans Navn var efterhaanden blevet ikke et Privatnavn, men
et Begreb, som betød hurtig og præcis Udrykning til Undsæt
ning i enhver Situation, hvor der krævedes øjeblikkelig og
handlekraftig Assistance.
Med andre Ord — han naaede egentlig alt det, der for
25—30 Aar siden stod for ham som det store Maal, som han
var parat til at bringe et hvilkensomhelst personligt Offer for
at naa. Alle vi, som har haft den Glæde at være med fra den
første Begyndelse, ved, at det var saaledes: „Falcks Rednings
korps“ var hans Livs store Lidenskab, for hvilken alt andet
maatte vige. Om nogensinde nogen Mand har givet sin Ger
ning alt, saa har Sophus Falck gjort det, derfor var hans
Glæde og Stolthed over, at den lykkedes, ogsaa saa dyb og
ægte.
Men naar man nu ved 25-Aars Jubilæet for Korpsets Til
blivelse ser tilbage, saa maa man ikke glemme, at det slet
ikke gik saa glat lige straks; der var adskillig Modstand og
17