22 / 193
punkt kun var tænkt som et Hjælpekorps til Redning af Vær
dier ved Ildebrande.
Allerede ved Kong Christian den Niendes Ligfærd i Februar
1906 organiserede han forøvrigt for første Gang et almindeligt
Redningskorps, idet han sammen med Dr. Louis Frænkel og
Grosserer Kai Lippmann af Firmaet Simonsen og Weel fik
arrangeret en Studenterambulance med Stationer med Baarer
langs Togets Vej. Denne Virksomhed blev siden optaget af
Røde Kors ved den Art Lejligheder, men dengang var det
noget nyt og ukendt, og Pressen omtalte da ogsaa denne
Hjælpetjeneste med megen Sympati. I det hele taget havde
Sophus Falck fra første Færd gennemgaaende en god Støtte
i Pressen, og han forstod fuldtud at vurdere, hvad dette var
værd. Ogsaa i den Henseende havde han lært noget i Ame
rika; allerede i Midten af Januar 1906 havde han i Handels-
og Kontoristforeningen holdt et Foredrag om sin Plan, og
„Ekstrabladet“ skrev et velvilligt Referat, hvori det hed:
„Idéen er fortræffelig, og Hr. Falck er en energisk, smart og
hurtig Mand, der sidder inde med Betingelser for at kunne
føre den igennem. Den har naturligvis størst Interesse for
Assuranceselskaberne, men ogsaa for mange offentlige Insti
tutioner og mange Private vil det være af Betydning, om den
gennemføres.“
Saa forstaaende som Dagspressen saa Forsikringsvæsenets
Fagpresse imidlertid ikke paa Sagen, som jeg ovenfor har
nævnt.
I en ledende Artikel tog „Assurandøren“ for 1. Februar
1906 endog særdeles forbeholdent paa Falcks Projekt, som
Bladet fandt dels for hasarderet og kostbart og dels for svagt
underbygget i sagkyndig Henseende: „V i tror ærlig talt, at
Hr. Falck forregner sig i høj Grad, naar han mener, at køben
havnske Assurandører vilde ilægge sig en frivillig Skat af
30,000 Kr. aarlig for at opnaa det lille Plus, som hans Red
ningskorps efter al Sandsynlighed vilde betyde for dem. Der
20