25 / 193
at Korpset har været Foregangsmand for hele det moderne
Ambulance- og Sygetransportvæsen i Skandinavien, først og
fremmest ved Anskaffelse af det mest moderne Sanitets
materiel og Værktøj, som til enhver Tid fandtes. Og Værk
tøj et maatte fra Tid til anden stadig ændres, fordi Ulykkerne
og dermed Opgaverne ændredes, ogsaa eftersom Tekniken,
særlig Færdselstekniken, udviklede sig. I de første Aar af
Korpsets Historie var Bilulykker saaledes sjældnere, fordi
Bilerne endnu ikke havde faaet det vældige Opsving, som
senere fulgte, navnlig i Aarene efter Krigen. Derimod var
Flyveulykkerne langt hyppigere end nu, fordi Flyvningen da
befandt sig i sin Barndom og Sikkerheden i Luften var langt
mindre end nutildags. 1 1913 havde vi den første Flyveulykke,
da Ulrich Birch styrtede ned. I de følgende Aar fulgte en
Række alvorlige Flyveulykker, men i de senere Aar bliver
de sjældnere, skønt Flyvemaskinernes Antal er steget meget
stærkt. Vort Arbejdes skiftende Art er et ret godt Barometer
fo r Færdselsmidlernes Sikkerhed.
Den første Redningsstation, i Ny Kongensgade 15, var na
turligvis af ret beskedne Dimensioner som rimeligt var ved
^t nyt Foretagende, der først skulde bevise sin Eksistens
berettigelse. Udviklingen af Korpset skete imidlertid hurtigt,
det blev snart rekvireret i hastigt stigende Antal Tilfælde,
og de 5 Mand foruden Chefen, hvormed man begyndte, blev
snart lige saa utilstrækkelige som den første Stations beskedne
rullende Materiel, der bestod af 2 Automobiler — en firhjulet
og en trehjulet — samt en Motorcykle. Man udvidede, saa
vidt Pladsen tillod det, men en Flytning var nødvendig, og
i Juni 1910 rykkede man ind i nye og større Lokaler i Ny
Kongensgade 9, hvor Korpset havde til Huse indtil 1916, da
den nye Station i Tietgensgade, der var bygget og indrettet
til Formaalet, toges i Besiddelse. I Ny Kongensgade 9 var
Personalet steget til 14—15 Mand, men i Aarene siden 1916
er
der foregaaet en saa rivende Udvikling, at Mandskabet
23