31 / 193
nalt Tilskud og dels gennem Borgernes Abonnement paa
Korpset. Aalborgstationen er senere ogsaa blevet Zonebrand
station, som har faaet Overenskomst med omtrent alle Land
kommuner i Byens nærmeste Omegn og med god Virkning
assisteret ved en lang Række Brande paa Egnen, som f. Eks.
den store Landsbybrand i Gundestrup, hvor det lykkedes at
begrænse Ilden og redde en Del truede Gaarde. A f større
Brandulykker i Aalborg kan nævnes den store Havnebrand
i April 1922, hvor en Mængde Bygninger blev lagt i Aske, og
hvor Korpset udførte et stort Rednings- og Oprydningsarbejde.
Og da i November samme Aar den store Eksplosionskata
strofe indtraf paa Spritfabrikken i Hobro, afsendte Rednings
stationen i Aalborg øjeblikkelig Mandskab, transportable
Lysanlæg og Materiel til Assistance. Jeg nævner disse enkelte
Eksempler blandt de mange for at vise, at det nordjydske
Redningskorps ligesom Hovedkorpset i København straks gav
sig i Kast med selv de største Opgaver og hurtigt blev et nød
vendigt Led i Nordjyllands sociale Sikringsvæsen.
Efter Aalborgstationens Oprettelse indtraadte der nogle
Aars Pavse, indtil Brand- og Redningsstationen i Svendborg
oprettedes i 1924 med Direktør Harry Falck som Leder. Ogsaa
dér var de lokale Autoriteter interesserede i Korpsets Opret
telse, og Byen lod ved Ombygningen af Politi- og Brandsta
tionen indrette tidssvarende Lokaler i Bygningen ogsaa til
Redningskorpset. Korpset assisterede allerede de første to Aar
ved 27 Ildebrande og havde 110 Ambulanceudrykninger og
862 Sygetransporter, og naturligvis deltog det i 1925 ogsaa i
Slukningsarbej det under den store Havnebrand i Odense, som
jeg har omtalt under Odenseafdelingen.
Oprettelsen af nye Stationer gaar nu Slag i Slag: I 1926
kommer, som tidligere nævnt, Ørnegaarden, i Juli 1927 Aar-
husstationen, saa følger Vejle i 1928, Kolding i 1929, Næstved
i 1930; i Foraaret 1931 oprettes Filialstationerne i Hillerød,
Ringsted, Køge, Holbæk og Ruds Vedby, endvidere Nyborg
29