30 / 193
tigere og mere effektiv Hjælp end ved Vigerslev, hvor vi
hæmmedes en Del af tekniske Mangler.
Jeg nævnte ovenfor Stationerne i Odense og paa Ørnegaar-
den: Efterhaanden som Biltrafiken voksede og antog hidtil
uanede Dimensioner blev det klart, at et moderne Rednings
korps, der skulde løse sin sociale Opgave tilfredsstillende,
ikke kunde nøjes med kun at have Station i København, da
Hovedstaden jo ovenikøbet er alt andet end centralt belig
gende. Med Bilernes hastigt stigende Tal blev Trafikfaren
ikke længere en særlig københavnsk, men en fællesdansk
Faktor, som der for Fremtiden maatte regnes med, og det var
derfor nødvendigt at skabe Centrer for Korpsets Arbejde an
dre Steder i Landet. Det første Sted dette skete var, som
nævnt, i Odense, hvor den første selvstændige Redningsstation
udenfor København oprettedes i 1919. I Forstaaelse af Sagens
Betydning stillede Odense Byraad sig meget imødekommende
og sanktionerede, at Korpset overtog den centralt beliggende
Ejendom, som tidligere havde været anvendt som Brand
station. Den blev bygget af Arkitekt Hj. Kjær og indrettet
efter samme System som Stationen i København. Ledelsen
overdroges Direktør William Falck. Og det viste sig snart,
at den nye Odenseafdeling fik nok at gøre, idet den snart
allarmeredes ikke blot fra Odense og Omegn, men fra hele
Fyn, særlig naturligvis ved Færdselsulykker. I de tolv
Aar, denne Station nu har bestaaet, har den assisteret ved et
meget stort Antal Ulykker, Ildebrande, Vognkalamiteter o.s.v.
En af de største Opgaver, den har haft, var dens Medvirkning
ved Sluknings- og Oprydningsarbej det ved den store Korn- og
Foderstofbrand ved Odense Havn i August 1925.
Da det havde vist sig, at Odense-Stationen var paakrævet
og fik Opgaver nok, gik man Aaret efter et Skridt videre og
anlagde Stationen i Aalborg (1. December 1920), der ligesom
den i Odense straks blev mødt med hele Byens og Egnens
Sympati og modtog værdifuld Støtte, dels gennem kommu
28