29 / 193
Korpsets Udvikling, maa jeg gøre et Spring tilbage; der
hændte nemlig i Krigs- og Efterkrigsaarene et Par Begiven
heder, som fik særlig Betydning for Korpset.
I 1916 indtraf Danmarks til Dato vistnok eneste Under-
vandsbaadsulykke, da „Dykkeren“ forliste ude i Sundet. For
uden Svitzers Bjergningsselskab assisterede ogsaa Rednings
korpset ved Bjergningsarbejdet, bl. a. med Pulmotor, og det
lykkedes at redde Besætningen med Undtagelse af Føreren,
Premierløjtnant Christiansen, som omkom. Korpset gjorde
ved den Lejlighed vigtige Erfaringer med Hensyn til Red
ningsarbejde paa Søen, Erfaringer, som i den følgende Tid
udnyttedes til Forbedring af Redningsmateriellet.
A f endnu større Omfang og Betydning blev dog Vigerslev-
Ulykken, som indtraf den 1. November 1919. Tallet af Dræbte
og Saarede ved den Katastrofe var meget stort, og det var i
det hele taget den største og vanskeligste Opgave, Korpset
har været stillet overfor. Hele vort Mandskab var den Nat i
Ilden, og det er den eneste Gang i Korpsets Historie, at Sta
tionen har været saa affolket, at den normale Tjeneste ikke
kunde passes: Der var kun een Mand tilbage paa Hovedsta
tionen, nemlig Telefonvagten. For Mandskabet var det en
meget haard Belastningsprøve baade aandeligt og fysisk, men
de bestod den alle beundringsværdigt, selv de yngste og mindst
erfarne, og ingen af dem gav op.
Denne store Ulykke bevirkede, at Korpset fik sit Katastrofe
materiel moderniseret, idet man med Støtte fra den danske
Stat fik anskaffet et betydeligt Materiel til Frigørelse af For
ulykkede, samt et moderne transportabelt Belysnings-Materiel,
hvormed man ved Hjælp af Projektører kan oplyse et stort
Terræn. Den elektriske Strøm skaffes fra smaa transportable,
motordrevne Dynamoer, der producerer Strømmen. Med
dette Katastrofemateriel, som stadig holdes i komplet Orden,
vil vi i paakommende Tilfælde kunne bringe endnu hur
27