39 / 193
fiåw
N N N N
REDNINGSKORPSET OG PRESSEN
A LLEREDE før Redningskorpsets Oprettelse var Direktør
Sophus Falck
kendt af mange københavnske Jour
nalister.
Med sit Pavillonbyggeri deltog han, saa ofte Lejlighed ga
ves, i Udstillinger, og saa snart „Anmelderne“ viste sig i Ter
rænet, var Direktør Falck i Regelen den første, der slog en
Klo i dem, enten han nu greb dem voldsomt i Frakke-Opsla
gene eller med venlige Skulderklap og smaa velrettede Puf
førte dem ind i sin Afdeling, alt under en saa smittende Livs
glæde og strømmende Veltalenhed, at enhver Trevenhed hos
de værdige Presse-Repræsentanter øjeblikkelig var som blæst
bort.
Og han gav ikke Slip paa En, før man i Bund og
Grund følte sig overtydet om, at det nu virkelig var Udstil
lingens aller vigtigste og absolut betydeligste Afdeling, man
havde set, og at man strengt taget ikke behøvede at se mere.
Man gik fra saadanne Besøg bort med et Indtryk af en stærk
og levende Personlighed, en banebrydende Kraft, man umu
ligt kunde komme udenom, og af hvem man havde Grund til
at vente sig noget ud over det almindelige, en Optimist og
Ukuelig, der utvivlsomt en Gang maatte komme til at spille
en betydelig Rolle i Byens Liv, — og nu, saa lang Tid efter,
ser jo alle, at Sophus Falck ikke skuffede disse Forvent
ninger.
37