![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0017.png)
et stykke tøj til hvert barn, det skulle være en overraskelse, en julegave;
det var dejligt tøj, og det kom altsammen fra hendes hjem, hvor det blev
syet med kærlighed og omtanke. Til hjælp havde fru Danstrup én syerske.
Her i asylet var det ikke som så mange andre steder, hvor man havde en
damekreds, som sørgede for gaverne, her var det en enkelt person, som
påtog sig det store arbejde. Man var ikke i tvivl om den interesse, der lå
bag den selvvalgte opgave og den personlige glæde, fru Danstrup følte ved
at ordne disse gaver.
V i havde heller ikke tidligere oplevet de mange kongebilleder på væggen;
her var sket noget godt i en tid, da der blev bygget små og dårlige boliger
på »Broerne«. Her var blevet tænkt på et fristed til børnene fra disse trange
boliger — ofte med mange børn. Var det underligt, at vi kiggede op på
billederne, og tit så jeg på Dronning Louises dejlige ansigt med det varme
blik. Det faldt helt naturligt, at vi af og til, sædvanligvis på dronning
Louises fødselsdag, fortalte de større børn om hende og husets tilblivelse.
' Jeg tror ikke, små børn vil huske det senere, men de kan måske have fået
en fornemmelse af en god dronning med kærlige øjne. Ved siden af dronning
Louise hænger naturligvis billedet af kong Christian d. IX ., men det var
for svært for børn i den alder at finde ud af, hvem han var; han kunne
blive til murermesteren, huset var jo blevet bygget!
Hvordan var det så at begynde arbejdet i asylet? Børnene tog godt imod
os, de nød det dejlige legetøj, der blev mulighed for at anskaffe, de boltrede
sig med de mange skabende materialer; det hændte, de fandt os voksne
for mærkværdige, alt var jo alligevel lidt anderledes, også fordi vi havde
mere tid med den relativt gode hjælp, vi fik. En aktiv, stor dreng sagde en
dag: »Nej, hvor er I altså sjove med det, I finder på.« Det var en ny og
morsom oplevelse for os at møde disse friske børn, som nød friheden og
alle de oplevelser, der nu kunne blive lejlighed til, og os voksne gav det
fornyelse at være sammen mqd børn, som også så med nye øjne på beskæf
tigelsesformer, der for dem var uordinære.
Også forældrene så på den »nye tid« med imødekommenhed, måske
med en vis afventende holdning; men mange af dem var straks fra starten
gode medarbejdere. V i havde i nogle a f de første vintre et par diskussions
grupper, hvor en sluttet forældrekreds forberedte sig hjemme og følte sig
engageret i og medansvarlige for samtalerne i gruppen. Det var værdifuldt
at opleve, både hvad forældrene kunne give af tid og allermest, hvad de
indlevede sig i og delte ud af. Mine gode erfaringer i forældresamværet i
Dronning Louises Asyl lærte mig noget om, hvad jeg senere ved studier i
U.S.A. fik bekræftet, at forældre kan være meget mere med i arbejdet i
børnehaven, end de sædvanligvis er herhjemme. Formodentlig vil der med
*5