![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0021.png)
I begyndelsen arbejdede vi med mange elever; nu kan vi se, det var for
mange. Hver enkelt af dem har krav på virkelig at få plads både til at deltage
direkte i arbejdet og til en meget personlig vejledning.. Det er store krav
at stille til det uddannede personale.
V i har i årenes løb fået større indsigt i de krav, arbejdet med børnehavens
børn stiller til os. V i ser, at heldagsbørnene i børnehaven har behov for en
personlig og varm mor-erstatning, som man meget vanskeligt eller måske
umuligt kan give til en større gruppe børn. Også de krav må elever få en
fornemmelse af i deres uddannelsestid.
Siden 1943 er børnehavens normeringstal gået ned fra 124 til 101, det
er en god udvikling, men vi skulle gerne længere ned; småbørnsgrupperne
foreløbig til 10 børn og børnehavegrupperne til 15 børn. Det ser ret håb
løst ud i dag med den trang, der er til børnehaver og med de penge, det
koster, men vi er vist nu ved at forstå noget af det i vort samfund. Meget
ofte skrives der i dagspressen om børnehaveproblemer, dem er der san
delig nok af stadigvæk.
Ser vi virkelig, hvad børnehaven kan betyde for børnene i denne vigtige
»førskolealder«, må vi vel efterhånden få folkebørnehaver for alle små børn,
som vi i dag har folkeskoler.
Formerne kan blive mange og særdeles varierende, men en ting er givet:
børnehavelærerinden må have mere tid til det enkelte barn og dets hjem.
Asta Jensen.
Praktikforstanderinde.
Tidligere børnehaveleder i Dronning Louises Asylselskab.
*9