24 / 29
HJEM - BARN - BØRNEHAVE
I Dronning Louises Asylselskabs børnehave nyder vi det store gode, det
er at kunne arbejde med mange af børnene, fra de som 2-årige kommer i
småbørnsstuen, til de som 7-årige forlader børnehaven.
Disse små, der kun har eksisteret i to år, møder med højst forskellige
forudsætninger for at kunne magte et dagligt ophold, ofte op til 9 å 10
timer sammen med en halv snes jævnaldrende i gruppen. Børnene kommer
dels direkte fra deres hjem, og har ikke tidligere været adskilt fra moderen
en hel dag igennem. En del kommer fra vuggestuer, private plejer eller
optagelseshjem, hvorfra moderen har fået mulighed for at hente barnet
hjem, da der blev plads i børnehaven. Et barn kan have skiftet plejested
indtil 5 gange, inden det som 2-årig kommer i småbørnsstuen.
De fleste af børnene kræver en tilpasningsperiode; strækker denne sig
over længere tid, bliver forældrenes holdning præget af skyldfølelse over for
barnet og af angst for, at det ikke skal komme til at gå; både barn og
forældre må trøstes, og det er en støtte for den lille at opleve, at forældre
og børnehave er gode venner; også blandt de øvrige børn i gruppen kan
der dukke episoder op, der viser, at de har forstået den lille kammerats
situation; man kan f. eks. se en 2-årigs forsøg på at opmuntre, ved at placere
sig lige foran den sørgende, stikke hovedet helt hen til ham og gøre de
festligste grimasser, for derefter at slutte med en »falde på halen« komedie,
der virkelig gør indtryk og ofte kan rive den anden med i legen; eller de
kan f. eks. komme slæbende med alt legetøjet og dynge det op foran den
lille med de hængende mundvige.
Anderledes stiller det sig, når der er tale om formiddagsbørnene; disse
har større mulighed for at afvikle den følelsesmæssige side af sagen i hjemmet,
og skulle det vise sig, at barnet ikke falder til i børnehaven, har det den
mulighed, at det igen kan være hjemme en tid, uden at hjemmets økonomi
derfor kommer til at stå på spil; dette giver mere afspænding i situationen.
For de børn, der kommer fra vuggestue, børnehjem eller private plejer,
former overgangstiden sig anderledes; de fleste er jublende glade og nyder
bevægelsesfriheden dagen igennem, men enkelte af dem bliver helt passive,
22