39 / 132
36
de, som fulgte ham gjennem Kannikestræde, ham
opmærksom paa, at der lød Sang og Larm fra en
at Lejlighederne i Regensen. Der var stærkt oplyst
og Fabricius fandt snart Værelset, hvor Misdæderne
holdt Gilde. Han busede ind uden at hanke paa,
saae skrækkeligt vred ud og brød ud i den vold
somste Ryge af Skjænd. Forbryderne bleve først
noget overraskede og kunde ikke sige noget, hvad
der heller ikke kunde nytte, da han ikke vilde
kunne have hørt det. Han blev staaende med sin
Hat paa og truede med sin Stok. Da hans Tales
Strøm sagtnede noget, tog den ene af dem, hos
hvem Gildet holdtes, en Rakke, satte et Glas, fyldt
med Punch derpaa og præsenterede det, dybt buk
kende for Fabricius. Han saae noget forbausel ud,
men tog Glasset, bad om en Stol, satte sig og drak
af Punchen. Munterheden vendte naturligvis snart
tilbage. Fabricius spurgte: «Hvem af Jer har Fød
selsdag idag?» Da han fik det at vide, klinkede
han med ham, tømte sit Glas og lavede sig til at
gaae og sagde, at nu maatte vi ikke synge og raabe
saa høit, at døve Folk, som han, endog kunde høre
det. Vi skulde moderere Stemmerne.
Saa satte
han sig ned igen og morede sig deiligt og fortalte
Historier om Rahbek, Raggesen og andre Berømt-
heder, som han havde kjendt.
Hvert Aar holdt Fabricius Auction over de Bø
ger, som udgik fra Læsestuen efterat have ligget
der deres Tid ud. Da han var døv, kunde han
ikke fungere som Auctionarius, men valgte en af
Alumnerne dertil. Før Auctionen begyndte, samlede
han nogle af os i sin Leilighed og tracterede os
med Portvin og Kager, for at sætte Liv i Auctionen
Men det gjorde ham altid ondt, naar Bøgerne gik
for høit. Han sagde, at de burde fordeles gratis
imellem os, da vi jo vare fattige og Regensen rig.