37 / 132
34
trak for længe ud. Netop fordi den ny Provst gav
os saadanne Friheder, misbrugte vi dem ikke.
Med Professor Gram Hyttede der desuden et
nyt Element ind paa Gaarden. Professoren havde
to smaa Sønner. Disse to smaa Drenge var det os
en Fornøielse at have gaaende i Gaarden. De bleve
betragtede som om de vare vore smaa Brødre,
skjøndt de ikke vare forpligtede til, to Gange om
Aaret at præstere Bevis for at de hørte et passende
Antal Forelæsninger paa Universitetet og skjønt de
heller ikke vare udnævnte til Alumner for fire Aar.
Disse to kjære Drenge ere nu Mænd med ansete
Navne. De have sikkert mange glade Minder fra
Begensgaarden, ligesom vi gamle Regensianere ofte
tænke paa dem.
Embedet som Regensens Viceprovst var i en
meget lang Aarrække beklædt af gamle Fabricius,
eller, som vi i daglig Tale kaldte ham, Brice. Hans
Function hestod i at være Provst i 'den virkelige
Provsts Forfald og at have den daglige Inspection
og Tilsyn med at Alt gik ordentligt til. Endvidere
bestyrede han Læsestuen, hvis officielle Navn var:
«Læseindretningen paa Regensen». Nogen bestemt
Afgrænsning mellem hans og Provstens Myndighed
var der vistnok ikke. Men det gjorde ikke noget.
Disse to overordnede Embedsmænd delte selv i
skjønneste Enighed Forretningerne imellem sig.
Provsten havde sin Residens, ligesom nu, i Fløien
mod Kannikestræde og bestemt afgrændset for sig,
medens Viceprovstens Lejlighed var i Stueetagen
mod Kjøbmagergade, midt iblandt os.