40 / 132
37
Fabricius havde en Stilling som Embedsmand i
det store kongelige Bibliothek. Han skal have ud
mærket sig ved Dygtighed som Bibliograf og han
var i Besiddelse af grundige Kundskaber paa mange
andre Omraader. Naar man had ham om Oplys
ninger i en eller anden Materie, blev han glad og
forstod i Reglen at give klar og god Besked.
I en Del Aar havde han været hædret med Tit
len Cancelliraad. Da han blev forfremmet til Ju-
stitsraad, lod det til i høi Grad at glæde ham, hvad
der var underligt, saasom denne noget stive Titel
aldeles ikke passede til den gamle Studiosus. Rig
tignok skulde han holde Justits paa Regensen, roen
det var en Bestilling, som han hverken duede til
eller havde Lyst til. Jeg kan kun tænke mig, at
han blev glad over Titlen, fordi den kom fra Kon
gen, thi loyal, det var han, ligesaavel som hans
Samtid fra Kong Frederik VI’s Dage.
Fabricius’s Loyalitet bevirkede engang, at han
for Alvor blev vred paa os. Der var dannet en
Cornité til Afholdelsen af Julegilde i Kirken. Comi-
téen havde bl. A. fundet paa at decorere med nogle
store Kultegninger. En af disse forestillede Kong
Frederik VI’s Statue ved Indgangen til Frederiksberg
Have. Nu havde just kort Tid forinden en ulykke
lig Mand hængt sig paa denne Statue i et Reb, som
han havde slaaet om Statuens Hals. Billedet viste
hvorledes en Mand hang med Tungen ud af Mun
den, og Kroppen paalangs ned ad Statuens Ryg, og
ved Kongens Fødder stod der en tømt Brændevins
flaske. Istedetfor den rigtige Inscription paa Fod
stykket stod der: «Folket hang ved ham».
Det maa indrømmes, at det var upassende af
Manden at hænge sig paa Kongens Statue, da der
jo var Grene nok i Haven, som han kunde hænge
sig paa. Men Herregud, man maa ikke tage det