30
satte stor Fris paa denne Coutume, der indbragte
dem nogle velkomne Sportler.
Men paa denne
Maade blev Provstens Control temmelig illusorisk.
Han fik nærmest kun at vide, at der fandtes nogle
Alumner, som engang imellem blev ude efter Kl. 12,
men han drømte ikke om at der var dem, som
meget hyppigt blev ude. Han sov trygt i Tillid til
Kokkepigens Tavles statistiske Oplysningers Ufejl
barlighed.
Naar Regensianerne ofte betragtede Provst Peter
sen som en gammeldags, noget bornert Herre, som
det var morsomt engang imellem at chicanere eller
mystificere, saa tror jeg, at det var hans Portnøgle
Institution, som fremfor noget andet gav Anledning
dertil. Der var mange Anektoter om Professor Pe
tersen i Omløb blandt os om forskjellige Løier, som
vore Forgængere havde havt med ham. Jeg skal
dog ikke anføre dem, da jeg ikke veed hvor megen
Sandhed der var i dem. I det Aar, hvori jeg stod
under gamle F. C. Petersens Scepter, forefaldt der
ikke, saavidt jeg erindrer, andre Sammenstød mel
lem ham og os, end Portnøgledisputer. — Historierne
var forresten ikke af nogen ondartet Natur, men
morsomme. En af dem var den, at en Regensianer
havde affattet en Beretning om en Fest, der var
holdt paa Regensen i Anledning af Professor Peter
sens Jubilæum. Der gaves en Beskrivelse af Gaar-
dens Udsmykning, Referat af Talerne og Festsangene.
Denne Beretning blev optaget i «Flyveposten», et
Blad, der paa den Tid var ganske overordentligt
udbredt. Der var ikke et sandt Ord i hele Beret
ningen. Provsten havde ingen Jubilæum havt.
Var end saalcdes Forholdet mellem Provsten og
Alumnerne noget eiendommeligt, maa man dog sige,
at det i sin Helhed var godt og gjensidigt velvilligt.
Havde man noget at henvende sig til Provsten om,