31 / 132
28
Han var uhyre lærd og noget distrait. At en Mand
i hans Alder, der havde udviklet sig under andre
Forhold og Anskuelser end dem, vi hyldede, ikke
altid forstod os og at vi heller ikke altid forstod
ham, er ganske naturligt. Han havde vel ogsaa,
da han var ung, kunnet finde paa at opponere mod
dem, der da var Gamle, ligesom vi, men glemt den
Tid. Nu ere vi gamle og nu er der andre, der
opponere imod os, saaledes vil det altid gaae. Men
Professor Petersen var en velvillig og human Provst,
der mente os det godt.
Naturligvis fandt vi som
unge Mennesker undertiden paa noget, som han
fandt utilladeligt og mente at burde paatale. Saa
blev man kaldt op til ham og han holdt da en
lille Straffetale. Men, naar man blot ganske roligt
tog imod hans Skjænd og afventede det Øieblik, da
han havde endt sit Foredrag, fremsatte man de for
mildende Omstændigheder, som man havde til Raa-
dighed. Saa endte AfTairen med at man fik Abso
lution og dimitteredes med et mildt Paalæg om ikke
at begaa nye Excesser.
Hvad der hyppigst gav Anledning til den Slags
Controverser mellem Provsten og Alumnerne, var
Portlukningen. Regensens Port skylde lukkes hver
Nat Kl. 12. Kom man hjem efter dette Døgnets
Vendepunkt, kom man ikke ind. Der var ingen
Portklokke og selv om der havde været en saadan,
var der Ingen, der kunde lukke En ind. Ønskede
en Alumnus, at blive ude efter Kl. 12, kunde han
henvende sig til Provsten om at laane en Portnøgle,
men det gjorde man nødigt. For det første var
Regensens Portnøgle af en saa uhyre Størrelse og
Vægt, at det var alt andet end behageligt at slæbe
den med sig. Om Vinteren gik det endda an. Saa
havde man sin Overfrakke at anbringe den i. Men
om Sommeren, naar man gik uden Overfrakke og