26 / 132
23
ratur som ingen anden. Det var en beaandet Tid.
Skjønhed i Literatur og Kunst blomstrede op i Be
gyndelsen af det 19de Aarhundredc. Den danske
Student, hvis eneste Organ Regensen endnu var, bi
drog sin Del til denne Blomstring.
Det fortjener at fremhæves, at den danske Stu
dent holdt sig fuldstændigt fri for Paavirkning af
de tyske Universiteters Burschen-Væsen med Drik
keri, Paradedragter og meningsløse Dueller, og det
uagtet der forøvrigt var en stærk Paavirkning fra
Tyskland.
Man tog imod, hvad godt og smukt,
der kom fra det store sydlige Naboland, men de
tyske Udskeielser og Naragtigheder fandt ingen
Indgang her. Skjøndt Burschen-Væscnet har holdt
sig i Tyskland og endnu florerer der, har der
aldrig været nogen Lighed mellem en dansk og en
tysk Student. Hos os har Studenterne altid levet
i Fred med hinanden.
De har aldrig ønsket at
skabe sig som om de var Efterkommere af Tredivc-
aarskrigens Landsknægte og ligge i Feidc med hin
anden. Deres Ærgjerrighed er gaaet i en helt anden
Retning. De tragtede efter at blive, hvad Christian
Winther i sin berømte Sang kalder «Herrer i Aan-
derncs Rige». Og det blev de, ikke som et Sam
fund, der for sig selv tog Monopol paa Herredøm
met i Aandernes Rige, men som den stærke Stamme,
hvorfra Herredømmet i Aandernes Rige skulde ud
brede sig til det hele Folk.
Men Bevægelsen voksede Regensen over Hovedet,
Herredømmet gled ud af deres Hænder og det blev
dens unge Søn, Studenterforeningen, som førte Ud
viklingen videre.
Den litcraire og politiske Virk
somhed, som i det 19de Aarhundredes første Halv
del arbcidede hen imod det Maal, som blev naaet
i 1818—49, skyldes Studenterforeningen med de
mange Medlemmer og ikke Rcgensens lille Flok. —