21 / 132
18
Hvad der mest modarbejdede Svireriet det var Alum
nernes Fattigdom. De havde ikke Raad til at drikke
saa meget, de lystede, skjøndt Drikkevarerne ikke
vare dyre. De drak helst paa Credit eller paa Bor
gernes Bekostning. Ved høitidelige Lejligheder, saa-
som Brylluper og Begravelser hos Adelen og de
velhavende Borgere, optraadte de som Sangere,
Skuespillere, Lejlighedsdigtere og Ligbærere.
Saa
bleve de tracterede med Masser af Mad og Drikke,
men vel at mærke, ikke i Festsalen, men ude i
Forstuen eller sammen med Tjenerskabet.
Som rimeligt er, skulde dette ikke hæve Viden
skabens unge Dyrkere i Anseelse eller Selvagtelse.
Man kan derfor ikke undre sig over, at Regens-
værelsernes Udstyr bestod i et Bord, en Bænk og
en fælles Seng for to, at der var Stengulv i Værel
serne, Jernstænger for Vinduerne og ingen Kakkelovn.
De vare ikke bedre vant og havde ingen Smag for
Hyggelighed endsige for Luxus.
Det er ret betegnende, at, da man engang for
noget over 50 Aar siden foretog en Udgravning af
Trekroners gamle Kuler, man da fandt i det underste
Lag af de gjennem lange Tider der ophobede Masser
af gammel, ærværdig Gjødning en Mængde Tinkrus
og Kaarder, som skrev sig fra det 17. Aarhundrcde.
Kruset og Klingen var nemlig den Tids Regensianeres
vigtigste Attributer.
Man sad ikke dengang paa Rcgensen og sang
Kvartetter, æsthetiserede eller politiserede. Nei, man
drak sig fuld paa simple Beværtninger og sloges
med Lakaier, Soldater eller Haandværkssvende. —
Tiderne forandredes; større Maadehold og mere
polerede Sæder fandt efterhaanden Indgang i Landet,
og dette reagerede ogsaa paa Regensianerne.
I det 18. Aarhundrcde blev det betydeligt bedre.
Især fra Frankrig bredte der sig en mere forfinet