27 / 132
24
Herved forandredes Regcnsens hidtilværende Be
tydning som Centrum for den academiske Ungdom.
Gjennem Tyverne og Trediverne tabte Regensens
Indflydelse sig.
I Fyrrerne udviklede der sig en ny Aand paa
Regensen. Denne Aands høitbegavede og elskelige
unge Talsmand var Hostrup. Faa Regensen skrev
han «Gjenboerne». Man behøver blot at læse dette
Mesterværk, for at forstaa denne nye Aand. «Den
hostrupske Student» er ikke skabt af Hostrup, men
han er skildret af ham saaledes at han staar lys
levende for os som den dannede, lyriske, fintfølende,
muntre og freidige Yngling, der med samme Lethed
bedaarer Kobbersmedfamilien, Lieutenant von Bud-
dinge og Smedesvendene.
Saa kom det mærkværdige Aar 1848 med den
stærke Opblussen af national Begeistring under
Krigen imod fremmed Vold, med Glæden over den
vundne Frihed og Stoltheden over den vundne
Seir.
Den hostrupske Student var ikke derfor død.
Han fik mere Mandighed, mere Handlekraft. Det
var ikke længere Studenterne, de store Opgavers
Løsning hvilede paa. Det var Fol\et selv. Men
de Mænd, som i Halvtredserne ledede Udviklingen,
var for en stor Del Mænd, der havde hørt Studenter
verdenen til. Der havde de tjent deres første smaa
Sporer. Studenternes politiske Betydning var forbi.
Disse, de nærmest foregaaende Decenniers to
fremherskende Retninger, nemlig den politiske, re
præsenteret af Floug og den lyriske, repræsenteret
af Hostrup, smæltede sammen og frembragte den
Slags Regensianere, som tilhørte Slutningen af Halv
tredserne og Begyndelsen af Tredserne.
De var
ikke særdeles udprægede, da der ovenpaa de stærkt
bevægede Perioders Action med Naturnødvendighed