28 / 132
25
fulgte en Reaction i Form af aandelig Hvile. Begge
de tidligere Strømninger havde culmineret. Man nød
nu Frugten af dem.
En saadan Periode frembringer ikke noget nyt.
Det var en fredelig Tid. Man kjendte ikke andre
Fjender end Tyskerne. Forholdet til Militairstan-
den var nu helt forandret. Krigen havde viist, at
vor Armee nu var national. Den havde udviklet en
Tapperhed og Dygtighed, som stillede den høit og
man kan sige, at den og Studenterne nu havde
blandet Blod med hinanden. De mange acadcmiske
Borgere, der frivilligt var gaaet med i Krigen og
var avancerede til Officerer, havde tilført Mllitair-
standen et udmærket Stof. Bevidstheden om, at der
forestod, før eller senere, en ny Krig med Tysk
land, medførte at Officersstanden bevarede sin vel
erhvervede Prestige og den vedblev at faa stærk
Tilgang fra alle Samfundsclasser.
Naar nu alligevel Regensianerne er vedblevne
at bestaa som et særegent lille Samfund, saa skyl
des det den Omstændighed, at de have vidst at be
vare og frede om den Tradition, der igjennem et
Tidsrum af langt over tohundrede Aar har udviklet
sig i den gande Gaard. Det er endnu, som Ploug
skrev i 1846:
«Det er det samme Liv, men ei de samme,
«Det gamle Stykke, men en anden Act,
«Et skiftet Indhold i en arvet Ramme,
«Og yngre Slægter i en Fortids Dragt.»
Naar jeg nu vil søge at give et Billede af Livet
paa Regensen i de fire Aar, 1858—62, da jeg var
Alumnus paa den gamle Gaard, da vil jeg ikke