25 / 132
22
der gik ud paa en Pengebøde, eller, naar det var
meget slemt, og i Gjentagelsestilf'ælde, Landsforvis
ning.
Skjøndt altsaa Revolutionens Dønninger mærke
des her, var Kjærligheden til dens Ideer platonisk.
At maaske enkelte unge Brushoveder, der var be-
geistrede for Mirabeau, Vergniaud, Danton, Robes-
pierre og andre af Revolutionens store Personlig
heder, kan have ført revolutionair Tale i Regens-
gaarden, havde ikke meget at sige. Vi troe, at Re
volutionen .he r virkede godt. Thi i Slutningen af
det 18de Aarhundrede var der et betydeligt aande-
ligt Liv, hvorunder de store Forfattere, som frem
stod i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde
faaet deres Daab. At Regensen som Samlingsstedet
for den academiske Verdens yngre Borgere, her
havde sin store Betydning er uden for al Tvivl. Et
Symbol paa den aandelige Frigjørelse var det, at i
Aaret 1793 faldt Jernstængerne bort fra Regensens
Vinduer. Regensianerne var frie Mænd, der ikke
som Fanger skulde sidde bag Jernstænger. Værel
serne blev bedre indrettet, der blev pyntet op og
gjort hyggeligere, som det passede sig for Boliger,
der skulde huse dannede unge Mennesker, saa at
de skulde føle sig mindre fristede til at søge ud
fra deres Hjem. Regensens Klokke var bleven mis
brugt under Posthusfejden da Student Eiler Hagerup*)
havde anvendt den som Stormklokke og den blev der
for sat paa Loftet. Men i 1807 blev den hængt op
igjen og fik Lov til at lade sig høre for hele Nabo
laget.
Kort sagt en lysere Tid kom for Regensens Søn
ner, en Tid, der blev frugtbar for den danske Lite*
*) Senere Godsinspekteur paa Nysø, Bedstefader til den
E. Hagerup, hvis Navn findes paa denne Bogs Titelblad.