19 / 132
16
Naar vi ville tænke os tilbage gjennem de Aar,
som ere henrundne siden Studenterne ved Regensens
Stiftelse organiserede sig til et sluttet Samfund, saa
ville vi see, at de have saa nogenlunde fulgt den
almindelige Udvikling, som Civilisationens Fremgang
førte med sig.
Efter Reformationens Indførelse kom der en Tid,
hvor alle sandselige Tilbøjeligheder fik frit Løb.
Det gav sig tilkjende i en for os næsten ufattelig
Umaadelighed. Man spiste, eller rettere sagt aad
aldeles ubeskriveligt.
Beretningerne fra den Tid,
fortælle os om hvilke Masser af de mest substantielle
Retter, man satte til Livs, ikke blot ved festlige
Lejligheder, men ogsaa til dagligt Brug. Og dertil
drak man uhyre Kvantiteter af hede Vine og stærkt
01. Selv Damer af de høieste Kredse nægtede sig
ikke noget i den Retning. Man har Beretninger om
at selv Prindsesser i Løbet af Dagen drak saa meget
Rhinskvin, Muscat, Rostokker 01 og Brunsviger
Mumme, at man maa korse sig over en saadan Tørst.
Vore Forfædre drev det saa vidt, at fremmede Ge
sandter ved deres Hjemkomst kunde meddele, at de
Danske vare i en ualmindelig Grad forædte og for
drukne.
Hvad Sædeligheden angaaer, saa gjaldt
noget lignende, hvad vi nu ikke skullo gaae nærmere
ind paa. Den forresten saa brave og elskværdige
Kong Frederik II foregik sit Folk med det sletteste
Exempel. Hans Drikkegilder overgik al Beskrivelse.
Man kan derfor ikke undres over, at det ikke alene
ikke ansaaes for en Skam at drikke sig døddrukken,
men at det endog var noget, som ligefrem hørte med,
naar man vilde gaae for at være en Gentleman.
Selv den høitbegavede Kong Christan IV. drak saa-
ledes, at det er besynderligt, at han kunde blive 70
Aar gammel uden at faa Delirium. Og lian var dog
en forholdsvis ordentlig Mand, hvad man bl. a. kan