15 / 132
12
Saa kunde Kongen staae deroppe og se ud over sin
kjære By, se hvordan den vokser videre og videre
ud i Landet, se Skibene med Damp og med Seil
myldre ud og ind i Hafnias Havn. Og nede, lige
nedenfor, der vilde han se sin gamle Begensgaard,
se dens Sønner sidde og arbeide, se dem drive
om i den venlige grønklædte Gaard, se, at de havde
det godt, og af og til vilde Sangen lyde op til ham
og fortælle ham, at man husker ham og takker
ham for alt det Gode, han gav den fattige Student.
Langt borte fra vilde man se den store Kongeskik
kelse tegne sig mod Himlen, staae der som Symbolet
paa Danmarks Kraft og Kløgt, som den driftige
Handelsstads, den lærde og dannede Byes, den flittige
Arbciderbyes Skytspatron. —
Kunde han have en bedre Sokkel at staae paa
end sit eget bomstærke Rundetaarn, som endog Eng
lændernes Bomber prellede af imod i 1807? Var det
ikke en Sokkel endnu vældigere end Trajanssøilen,
Vendomesøilen og Klippestykket, der bærer Peter den
Store?
Saaledes kan en gammel Regensianer finde paa
at danne et Monument for Christian IV. Men det
bliver der nu ikke noget af. Den Tanke er altfor
dristig. Den kunde maaske tilgives Cn ung Regen
sianer, der ikke tænker saa meget som han føler.
Men vist er det, at der vilde Kong Christian
staa saaledes at man kunde se ham.
Noget arehitectonisk Mesterværk er Regensen
ikke.
De tre Fløie ere af ulige Alder og ulige
Stil, men dog ikke mere end at de alligevel smelte
sammen til et harmonisk Hele. Hvad enten man