18 / 132
15
ren har nok opgivet den Sag og gjort sig fortrolig
med den Tanke, at lade Taarnet staae, hvor det
staaer og hvor Kong Christian IV satte det.
Store Ildebrande, Bombardementer, Byggeraserier
og Speculationsperioder have gjentagne Gange hærget
det Danske Higes ærværdige, gamle Hovedstad. Ilden,
Bomberne og Byggespeculanternes Murbrækkere have
ryddet Kjøbenhavn for gamle maleriske Bygninger,
saa at Byen er fattigere paa den Slags Minder om
ældre Dage end de Heste andre Hovedstæder. At
alt gammelt Snavs kommer bort, er godt nok. Men
det Gamle, som er smukt og godt, det skal man
holde paa og bevare, selv om det staaer lidt i
Veien.
Til det hører Begensen. Det indrømmes nu, at
der ingen Nødvendighed er for at rive den ned.
Man kan meget godt passere mellem den og Runde-
taarn med lidt Forsigtighed. Der skeer ikke flere
Ulykker der end alle andre Steder. Man bliver lettere
kjørt over paa Raadhuspladsen eller Kongens Nytorv.
Det er sikkert nok. I en stor Byes Færdsel skeer
der altid Ulykker, men de aller fleste af dem ere
begrundede i andre Omstændigheder end Pladsmangel.
Lad os haabe, at den gamle smukke Regens i
fornyet og udvidet Skikkelse sammen med Runde-
taarn maa blive staaende saalænge den kan staa
paa sine Ben.
Regensen hører ikke Kjøbenhavn alene til. Rundt
om i Landet sidde Præster, juridiske Embedsmænd,
Læger, Skolemænd og Folk i mangfoldige andre
Stillinger, for hvem Regensen i deres unge Dage i
lang Tid var et Hjem, som endnu er dem lige
saa kjært som deres Barndoms Hjem.