11 / 132
8
endnu blomstre, især i England. Men derfor skylde
vi ham ikke mindre Tak. Regensen var en Skab
ning af hans klare Hoved, hans kjærlige Hjerte og
hans stærke Haand.
Hvorvidt Kong Christian, da han stiftede Re-
genscn, har vidst eller tænkt paa, at der langt til
bage i Tiden, nemlig fra Slutningen af det trettende
Aarbundrede til ned i det femtende Aarhundrede
har existeret et Collegium for danske Studenter i
Paris, vides ikke, og er vel neppe rimeligt.
Førend Kjøbenhavns Universitet i Aaret 1479 be
gyndte sin Virksomhed, maatte Danske, der søgte
Universitetsdannelse, begive sig til udenlandske Uni
versiteter. Især rejste mange unge Danske til Paris’s
berømte videnskabelige Anstalter I Egnen omkring
St. Geneviève, quartier latin, hvor Paris’s Universitet
og lærde Anstalter laae, og hvor de forøvrigt endnu
ligger, flokkedes Tusinder af Studenter af alle Na
tioner.
Men Middelalderens store Byer, og ikke mindst
Paris, vare farlige Opholdssteder for unge, uerfarne
Mennesker. Tiderne vare raa, Sikkerheden for Per
son ikke stor og alle Slags Laster lurede paa de
unge nordiske Studenter overalt. Den Tid havde
ogsaa sine Bondefangere; saavel mandligfe som kvinde
lige. Mange gik tilgrunde og forsvandt i den store
By.
Noget lignende kan ske endnu.
Men hvor
meget større var ikke Faren i hine voldsomme Tider.
Det eneste Middel derimod var, at de unge
Mennesker af samme Nation sluttede sig sammen
til fælles Forsvar og til gjensidig Støtte. Derved
opstod Collegierne.
Blandt disse var Collegium Dacicum. Danmark
hed nemlig i Middelalderens Latin Dacia.
Man veed ikke ret meget andet om det, end at
det var en Stiftelse for danske Studenter, altsaa den