8 / 132
■I Ilyens Larm Hegensen stod
• Med sine M ure skum le,
•Og skued roligt ved sin Fod
• Filistrene sig tum le.
•Og vel blev den en gam m el Knu'gt
•Pua tvende hundred V intre,
• Men lilodet railed lige kjielit
Og frejdigt I dens Indre »
( Hostrup)
N
u
kan den gamle Knægt snart blive trende hun
dred Vintre, — og Blodet ruller lige kækt og
frejdigt i dens Indre.
Fra den var en ganske ung Knægt og vor store
Konge, Christian IV, selv kom og saae ind til sine
unge Studenter, har vistnok altid det unge Blod
rullet kjækt og varmt.
Kong Christian var en stor Ven af Kasernerings-
systemet. Han holdt af at samle paa eet Sted det,
som hørte sammen. For Sømændene hyggede han
Nyboder, for Kjøbmændene Børsen, for de moralsk
Vanslægtede Børnehuset og for Studenterne Hegensen.
At han har seet rigtigt, fremgaaer af, at alle disse
Institutioner endnu bestaae. Vel har deres Organi
sation, Udstrækningen og Beskaffenheden af deres
Virksomhed i Aarhundredernes Løb undergaaet For
andringer, men de bestaae alle endnu og ere lys
levende. Forandringerne have de skiftende Tiders
Krav ført med sig, især for Nyboders, Børsens og
Børnehusets Vedkommende. Men Hegensen bestaacr