10 / 652
4
Forsvundne Gadenavne.
igen i alle senere Andragender af denne Art. — Og saa
tiltraadte Sagen sin Vandring gennem Administrationens
Kontorer.
Stadskonduktør Rawert oplyste paa Forespørgsel,
at det var rigtigt nok, at en Del af Gaden, mellem
Nørregade og Fiolstræde, i Talebrugen havde været
kaldet Kristalgade, hvortil dog ingen Hjemmel eller
grundet Anledning kendtes. Men forøvrigt var han ikke
vel stemt overfor den ansøgte Forandring. Der findes
flere Gader her i København, skriver han, hvis Navne
vistnok heller ikke ere velklingende, saasom K a t t e
s u n d e t eller Dy b e n s g a d e , hvorved en Hollænder
kunde forene Begrebet om en Tyvegade. »Desuden gives
der vistnok mange saavel Stæders- som Folkenavne, der
baade med og uden Oversættelse i fremmede Sprog
klinge hel besynderlige, men blive derfor ikke opkaldte
efter nye Navne«. Og endelig gør han opmærksom paa,
at det ikke er nok til Navnets Forandring, at det nye
Navn bliver malet paa Gadehjørnerne. Det bør ogsaa
forandres i alle Skøder og Pantebreve, Brandpolicer osv.,
hvorved baade Vidtløftighed og Bekostning vilde for-
aarsages. Han indstillede derfor, at Ansøgningen blev
afslaaet, og Magistraten sluttede sig ganske hertil.
Men i Regeringskontorerne opdagede man et svagt
Punkt i Stadskonduktørens Motivering. Det var ikke
helt rigtigt, naar han sagde, at der maatte rettes i alle
Ejendomsdokumenter, hvis Gadens Navn blev forandret.
I officielle Papirer, i Skøde- og Panteprotokoller og
lignende Steder opførtes Ejendommene altid efter Kvar
ter og Matrikelsnummer, og selv om Gadenavnet nævnedes
ved Siden af, havde det kun underordnet Betydning. I
sin Indstilling til Kongen lagde Kancelliet megen Vægt
paa denne Opdagelse; og hvis det ikke var lidt uærbø
digt, kunde man næsten fristes til at tro, at Glæden
over den ha r tilskyndet det høje Kollegium til at tage