16 / 652
10
Forsvundne Gadenavne.
forstaar ogsaa nok Grundejernes Misfornøjelse med Nav
nene Skidenstræde og Tugthusporten; men alt i alt
mener han dog, at man bør holde paa de gamle Navne.
»Man maa overhovedet ønske,« siger han, »at gamle
Lokalbenævnelser saa lidt som mulig underkastes For
andring, da Forstaaelsen af Beretninger og Aktstykker,
hvori saadanne Benævnelser forekomme, ved slige Fo r
andringer vanskeliggøres for en senere Tid. Vi have
tilforn altformeget her tillands været Barbarer i Hen
seende til Vedlideholdelsen af historiske Minder. Fo r
tidens Mindestene, Bygninger, Forziringer, Indskrifter,
Dokumenter ere i Hobetal forsvundne af Jordens Over
flade ; lad os nu holde paa det, der er tilbage, og der
iblandt ogsaa paa de Navnelyde, vi have fra For
fædrene«. x)
Men alle saadanne Betragtninger var jo spildte paa
de Folk, som troede, at der var Penge at tjene ved blot at
forandre en Gades Navn. Eksemplet var givet, og snart
vrimlede det med Andragender fra Grundejere om nye
Gadenavne. Disse Andragender kendetegnes alle af en
naiv Overtro paa, at en Gades gode eller daarlige Rygte
er afhængigt af Navnet, samt af en utilsløret Forestilling
om, at det er Autoriteternes simple Pligt at gøre, hvad
de kan, for at hæve Grundejendommenes Pris til Fordel
for Ejerne. At Kommunens Interesser ikke altid faldt
sammen med Grundejernes, har disse aabenbart haft
Vanskelighed ved at forstaa.
Mest utilsløret viser baade Naiviteten og Selvfølelsen
sig i en Række Andragender fra Grundejerne i A a b e n
r a a , V o g n m a g e r g a d e og G am m e l Møn t. De be
gyndte i 1845 og fortsattes i mange Aar med stor Ihær
dighed, uden dog at føre til det ønskede Resultat.
*) »Fædrelandet« 2. Juni 1843.