15 / 652
Forsvundne Gadenavne.
9
Ønske. Kun den gamle stædige Borgmester
Schæffer
vilde
ikke fravige, hvad han en Gang havde stemt for, og han
indsendte derfor til Kancelliet et udførligt Separatvotum.
Schæffer gjorde først Rede for, at Navnet Tugthus
porten var en lige saa officiel Betegnelse som ethvert
andet Gadenavn : Det forekommer i Nyerups »Kjøbenhavns
Beskrivelse«, i Kollegial Tidende Nr. 19 for 1799, det
er malet paa alle fire Gadehjørner osv.
»Det er iøvrigt nu«, fortsætter han, »bleven Mode
at ville have bortryddet alt, hvad der minder om For
tidens, især den ældre Tids Indretninger. Det vil derfor,
hvis Ansøgningen bevilges, næppe vare længe, førend
den i samme Flugt til den anden Side af Torvet stø
dende Gade, der nu hedder Trompetergangen, ogsaa vil
søges omskiftet med et andet Navn, og saaledes flere Ga
der, saa at en saadan ikkun lidet motiveret Anledning længe
vil kunne vedligeholdes til Forstyrrelse i mange Forhold«.
Det gik nøjagtig, som Schæffer her havde forudsagt.
Men Kancelliet tog intet Hensyn til hans Advarsel, og
»Tugthusporten« forsvandt ved et kongeligt Reskript af
1
. Februar 1843.
Et Par Ma an eder senere indeholdt »Fædrelandet«,
dengang Byens ledende Blad, en Artikel, som viser, at
den offentlige Mening i Hovedstaden ingenlunde var
blind for Mislighederne ved disse Navneforandringer og
ikke savnede Forstaaelse af det historiske Element, som
laa i de gamle Navne. »Gadernes fra gammel Tid ned
arvede Navne«, hedder det, »ere i Almindelighed histo
riske Mindesmærker, som hentyde paa Byens ældre
Tilstande og Lokaliteter, og de bør ingenlunde udryddes,
naar ikke meget væsentlige Omstændigheder komme i
Betragtning«.
Forfatteren indrømmer, at det kunde
være rigtigt, »at Navnet Ulkegade, skønt verdensberømt
og ved Søfarende bragt til alle Kyster Jorden rundt,
blev afskaffet, da det næsten var bleven obscønt«. Han