120 / 652
114
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
lemret med Fruentimre af laveste og råeste Sort, fordi
disse blev tiltrukne af Besætningerne på de mange Skibe,
som på Grund af Sundtolden måtte stanse og ligge over
for Byen. I København ha r man öjensynlig haft det
mere fredeligt, selv om Byen var så meget större, og
den københavnske Skarprettertakst af 1612 omtaler heller
ikke Lemlæstelsesstraffes Udførelse.
A.
H u d s t r y g n i n g betegnedes ved Ordene »stupe«
eller » u d s tu p e« , der svarer til tysk henholdsvis »stäupen«
eller »ausstäupen«. Den fandt Sted dels o f f e n tlig , dels
i l u k k e d e Bum . Den offentlige Hudstrygning udførtes
som oftest på Delinkventen, medens denne var fast
bunden til Skampælen, det såkaldte Kag1), hvorfor
Straffen også kaldes Kagstrygning; den betegnes i øvrigt
i Begnskaberne også med Udtrykkene: k om m e til K age t,
u d s tu p e p å K a g e t, s tu p e t il K ag e t, s tr a f f e p å
K agen . Tit bruges kun Udtrykket u d s tu p e uden T il
føjelse om , at Straffen blev udståt til Kaget, men dette
må dog formentlig være Meningen. I Forbindelse med
Kagstrygningen fandt ofte en Udvisning af Byen Sted
ved Skarpretteren, og det hedder da: s tu p e t i l K age t
og s id e n a f S ta d e n u d le d e . Af og til bruges den
Vending, at Skarpretteren har udstupet den pågældende,
siden h e n l e d t den pågældende til a lle t r e P o r te og
u d f u lg t d en a f B y e n 2). Dette var ganske sikkert den
rette Fremgangsmåde, i det Påvisningen for Delinkventen
af Byens tre Porte, der var de eneste Indgange til Byen,
formentlig hørte til den retsgyldige Advarsel. Det må
derfor antages, at Henledningen til Portene hørte med
til Udvisningen, selv om den ikke er omtalt i alle
Regnskabsposterne. En offentlig Hudstrygning (med Ris)
J) Dette Ord bruges både i Intetkon og i Fælleskon. »Stupe til
Kaget« findes i Flæng med »stupe til Kagen«.
2) Se Regnskabsposter af 1639 1. April, 1640 21. Septbr. og 1642
26. Marts. Der sigtes altså til Vester-, Norre- og Østerport.