vor, da vides Claus Holst ei at befri, mens hand for saadan
drab efter lougen och re ce ssen 1) at straffes paa sit lif.«
Klavs Holst erkendte, at Peder Ottesen den
1
. Juli
af ubesindig Hastighed er blevet dræbt i hans Hus med
en Degen, men de indstævnte havde ikke anset de
Vidnesbyrd, som havde vundet efter den dødes egen
Bekendelse i hans Dødsstund, at han selv havde været
forste og storste Ophav til sin Skade og Død, i det han
havde slaget, overfaldet og hårdraget Klavs Holst i hans
eget Hus ved Nattetide og endog foruden al Blysel mange
Gange skældt ham for en Skelm. Kl. Holst fremhævede
desuden, at han var en fattig Soldat, der af Barns Ben
til Lands og Vands havde tjænt fornemme Herrer og
Potentater og lidt meget ondt for et ærligt Navns Skyld,
samt at den døde ej hos ham havde drukket eller nogen
Tid haft Losament eller Værelse eller om Midnatstide
bedt om Hus og Losament eller ladet »wahrschoufuet«
for sig, hvorimod K. Holst havde indladt ham for hans
ublu Råben, Banken og Skanderen i en god Mening;
han påberåbte sig Loven og Recessen2), hvorefter den,
som kommer til anden Mands Hus og med Foragt
uførmer Værten, Gæst eller nogen anden, som Værten
eller Bonden står Hus til, og han fanger nogen Skade
derover, da »ligge sig den på sit eget Værk og derfor
hverken bødes Kongen, Byen eller nogen anden«3). End
videre henviste han til, atr der ikke havde været op
krævet 16 Mænd på den Døde, som kunde oplede Sand
heden, og formente derfor, at Dommen ikke burde at
komme ham til Skade på Liv og Blod.
Indstævnet var Underfogden Anders Nielsen som
VIII.
Udførligere Oplysninger om enkelte Drabssager.
111
]) Reces 1558 § 21.
a) Reces 1558 § 22.
8) Reces 1558 § 24.