HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

108

Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.

Råd indstævnet1) en Dom af Borgemestre og Råd i

København af 1643 4. Decbr., der lød således til Be

slutning:

»Och endog befindes Rasmus Pedersen slagter och Marcus

Oelsen først udi uænighed at vere komen formedelst Marcus

udi Rasmusses tale indfalt, som hand hafde med en anden

mand, saa efterdi dog ei bevisses, Marchus Rasmus noget util

børligt at hafve tiltalt, før Rasmus skieldte hannem for en hunds-

fot; item Rasmus och en kiep fra [en] derhoes staaendes gammel

mand hafver taget och dermed til Marchus slaget, saa at hand til

side til rendestenene vigte och i saa maade sielf ret aarsag och

ophoug til klammerien veret; Rasmus och ei siden saa hart af

Marchus hafver veret beængsted eller paa nogen snefver sted ind-

trengt, det hand hannom jo ev e l underskedlige gange, badde der

hand i begyndelsen støtte Marchus fra sig, at hand var paa fald,

och ellers lige saa vel før hand hannem dræbte, som siden hand

det giort hafde, hafde kundet undløebet saa vel som sig och

udi it af hussene, som der omkring aaben stoed, salveret, om

hand ulycken gierne hafde villet undveret, hand och ei af det

slags folk er, at det hafde veret hans ære for nær, omb hand

hafde undløebet, och ofver alt Marchus hannem icke dend

ringeste skade enten paa kleder eller kiød giort hafver, før

hand hannem med sin kaarde, som var ulige gever imod en

knif, dræbte, hafve de derpaa for retten afsagt, at de sexten

mends toug ved magt burde blifve.«

I Stævningen hed det, at Rasmus Pedersen straks,

efter at Sejlingskarlen Markus Olsen var blevet dræbt

1643 7. Maj, var rom t og undvigt. Der var da i Sagen

blevet opkrævet Nævningsmænd, som s. A. 7. Avgust

havde svoret ham fredløs. De 16. Mænds Tov blev derpå

indstævnet for Borgemestre og Råd til Konfirmation.

Med usvækkede Vidner var blevet bevist for disse, at

Rasmus bad Markus holde sin Mund og gå fra ham,

da han ikke vilde have noget med ham at bestille; end-

Uddraget af Stævningen i Rigens Råds Dom tyder dog nær

mest på, at det har været Rasmus Pedersens Hustru, som i Mandens

Fraværelse har udtaget Appelstævningen.