110 / 652
104
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
b ref1) er, er derpaa for retten afsagt, at dend bør magtesløes
och som ugiort at vere.«
Lavrids Kok, der sikkert har haft Prokurator til
Hjælp ved Affattelsen af sin Appelstævning, gjorde heri
gældende, at den anførte Kontrakt var indgåt efter Povl
Olsens egen flittige og gentagne Anmodning, og at han
selv heroin havde ført lovlige og usvækkede Vidner; den
var endvidere indgåt med Byfogdens Videnskab, Sam
tykke og Bevilling, således at han efter Povls egen An
fordring var blevet ført af sit Fængsel ved en af Stads-
tjænerne hen til Povl, som endelig vilde forliges med
h am , for end han kunde dø, i det han ved god Fo r
nuft havde bekendt, at han selv havde været Årsag til
den tilfôjede Skade, hvad også er bevist med lovlig førte
Vidner. Endvidere fremhævede Lavrids Kok, at Povel
Olsen, medens han lå under Kur og Badskærens Hånd,
var sprunget i en Brønd, hvori et sundt Menneske til
forn var sprunget, og havde taget sin Død derover; her
ved havde han ydermere forløbet og formeret sin Skade,
ti hvis han ikke havde gjort dette, kunde der have været
bedre Forhåbning om Livet. Den afdøde havde ingen
Oplysninger givet
0111
sin Herkomst, således at det kunde
vides, hvem man nærmere skulde søge om denne Sag
videre end som Byfogden. Grunden til, at Kontrakten
ikke blev konfirmeret til Tinge, var, at Lavrids Kok
stedse har været fængsligen anholdt og heller ikke havde
tænkt herpå, i det den afdøde selv havde søgt at for
liges ikke alene hos Lavrids Kok, men også hos By
fogden. Deres Forlig burde derfor forblive ved Magt,
eftersom »den sidste og yderste Kontrakt fortager alt det
forrige«2).
x) »Bænkebrev« er ellers det alm indelige Udtryk herfor.
2) Denne sidste Frase er taget fra Jyske Lovs 2. 102 og er der
fra gåt over i Danske Lovs 5 . 1 . 8 , men har selvfølgelig ingen Be