HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Forsvundne Gadenavne.

skønt Støtten der tilfæ ldigen har faaet sin Plads, ikke kan til

egne sig mere end en partiel Stemme, der vel maa b live af

ringe B etydenhed i Relation til den h ele Stat«. Og i det h ele

b illiger han Tanken med Skamstøtten: »Hyppigen erfarer man,

at Æ rem inder oprejses for at bevirke et Indtryk, den blotte

h istorisk e B eskrivelse ikke formaar;

conseqventer

synes det, at

Støtter, der skulle advare mod Udaad af det groveste Slags,

ogsaa bør rejses, og følgelig, at de, som ere rejste, ikke bør

nedrives. — Det turde derhos vel og komm e i Betragtning, at det

for Staten er vigtigere at indvirke paa Sanseligheden [Sanserne]

for at forebygge U lykker, end at der modsat skulde opstaa for

Staten nogen stor Skade deraf, at et Æ rem inde for En eller

anden savnedes«.

Kongen forlangte derpaa Kancelliets Betænkning.

Denne, der var gennemset og rettet af baade Ørsted og

Stemann, gik ud paa, at Kollegiet ganske kunde tiltræde

Kommunalbestyrelsens Indstilling, og derhos tilføjedes

det nye Forslag, at N a v n e t p a a P l a d s e n f o r a n d r e d e s

t i l G r a a b r ø d r e t o r v . Dette blev derpaa fastslaaet ved

Reskript af 31. Juli 1841. Skamstøtten blev nedbrudt

og foreløbig henlagt i Stadens Materialgaard. Herfra

flyttedes den i 1858 til Nationalmuseet, der i 1903 lod

den samle paany og opstille i Haveanlæget bag Prinsens

P a læ .x) —

Borgmester Scliæffers Profeti om, at T r o m p e t e r

g a n g e n vilde følge efter, hvis man begyndte at røre

ved »Tugthusporten«, gik naturligvis tilsidst i Opfyldelse.

Dog varede det vistnok noget længer, end Schæffer

havde tænkt sig.

Yi hører første Gang fra den i 1854. Grundejerne

er misfornøjede, deres Lejligheder er ikke saa efterspurgte,

som de kunde ønske, og nu kræver de altsaa en Navne

forandring for derved at afhjælpe Gadens daarlige Ry.

J) Berl. Tid 12. Maj 1903.

' }