349 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
343
af særlige dertil udnævnte Vurderingsmyndigheder. Det er
saaledes undergivet de Værdisvingninger, som skiftende
Konjunkturer og Vurderingernes større eller mindre Paa-
lidelighed nødvendigvis maa føre med sig, og Skatte
byrden bliver vekslende i samme Grad, som Vurderings
summen stiger eller falder.
Kommunens Andel af den samlede Ejendomsskyld
udgjorde for 1906—07, det første Regnskabsaar, i hvilket
den — under Iagttagelse af Overgangsbestemmelserne
— viste sin fulde Virkning, ca. 920,000 Kr., Statens Andel
beløb sig til ca. 1,141,000 Kr. Ved Udgangen af 1910—11
var Kommunens Andel vokset til ca. 1,087,000 Kr., Sta
tens til ca. 1,218,000 Kr.
De Forandringer, som Skattelovene bevirkede med
Hensyn til
cle personlige Skatter,
blev meget indgribende.
Indførelsen af Indkomst- og Formueskatten til Sta
ten var Forudsætningen for Omordningen af Ejendoms
skatterne, idet Ophævelsen af Hartkornsskatterne og Byg
ningsafgiften medførte et Indtægtstab for Staten, der paa
langt nær ikke kunde opvejes af Ejendomsskylden alene,
men Hensigten var ogsaa, at en væsentlig Del af den Skatte
byrde, der hidtil havde hvilet navnlig paa faste Landejen
domme, skulde overføres som en almindelig Skat paa Bor
gernes Indtægt og Formue, hvad enten denne sidste maatte
være anbragt i faste Ejendomme eller i andre Aktiver.
Ved Ændringerne i den kommunale Skattelovgivning
imødekom man et af alle Landets Kommuner længe næret
Ønske om, dels at faa Andel i de Personers Skatteydelse,
som drev Næring i Kommunen, men havde Ophold i en
anden, dels at faa Aktieselskaber og andre Selskaber
med begrænset Ansvar samt Foreninger og offentlige In
stitutioner, der drev Erhvervsvirksomhed, inddragne u n
der den personlige Skattepligt. Endelig blev det ved den
kommunale Skattelovs § 31 fastsat, at et aarligt Statstil