344 / 652
338
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
ligheder for Kommunens Finansforvaltning med at faa
Indtægterne til at strække til. Trangen til en Forbedring
af disse gjorde sig derfor snart saa stærkt gældende, at
Kommunalbestyrelsen maatte være betænkt paa at søge
Lovhjemmel til at forøge dem gennem Skatterne. Efter-
a t Kommunalbestyrelsen i 1883 (se Borgerrp.s Forh. 1882
—83 S. 1136—1151) havde gjort et Forsøg paa at faa
Reglerne for Hesteskatten og Hundeskatten forandrede i
Kommunens Favør, hvilket kun resulterede i, at Hundeaf
giften ved Lov af 12. April 1889 blev forhøjet fra 10 til 20
Kr. aarlig for Hunde over 16 Tommers Højde, vedtog den
i Januar 1891 at rette en Henstilling til Rigsdagen om,
at der enten maatte blive givet Kommunen den samme
Bevægelsesfrihed med Hensyn til Skatteudskrivningen,
som der var hjemlet Købstæderne ved Loven af 26. Maj
1868, eller ogsaa Ret til at forhøje Indkomstskatten til
5 pCt.
Da denne Henvendelse blev resultatløs, gjorde Kom
munalbestyrelsen i 1892 et Forsøg paa Indførelsen af en
Huslejeskat
(Borgerrp.s Forh. 1892—93 S. 658—717, 969
—1009), men heller ikke det derom udfærdigede Lovfor
slag lykkedes det at faa gennemført.
Endelig blev der i 1895, efter at der hos Kommunal
bestyrelsen nu ogsaa var opstaaet Ønsker om en Reform
af Ejendomsskatterne, af Borgerrepræsentationen nedsat
et Udvalg til at tage Spørgsmaalet om en Omordning af
Københavns kommunale Skatteforhold under Overvejelse
og fremkomme med Forslag til en gennemgribende Re
form. Forslaget skulde i Hovedtrækkene gaa ud paa:
Bygningsafgiftens Overdragelse til Kommunen, Ejendoms
skatternes Ligning i Forhold til det Udbytte, de faste
Ejendomme maatte give, samt Indkomstskattens Omord
ning i Retning af en stigende Skala, tvungen Selvangi
velse og Skattepligtens Udvidelse til udenbys boende E r
hvervsdrivende og Selskaber. Saafremt der skulde blive