341 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
335
spørgsmaal, betød den dog et Fremskridt. Den imødekom
i hvert Fald nogle af de Krav, der havde været fremme
under de foran omtalte Reformforslag, og indførte der
hos Bestemmelser, som i flere Henseender fik Indfly
delse paa Resultaterne af Skatteligningerne. Der blev
saaledes tillagt Kommunen en Ret til at lade de Personer,
som i Skatteaarets Løb maatte tilflytte denne, op
tage paa en Tillægsligning og ansætte til Indkomstskat
fra den 1ste i den efter Tilflytningen følgende Maaned.
Skatteydernes Tilbøjelighed til at undlade at bruge Selv
angivelse søgtes derhos hæmmet ved en Bestemmelse om,
at Begæring om Nedsættelse i den for en Skatteyder
foretagne Ansættelse ikke skulde kunne tages i Betragt
ning, naar vedkommende enten slet ikke eller ikke i rette
Tid havde brugt Selvangivelse og Nedsættelsen ikke an
drog mere end Vs af den anslaaede Indtægt. Adgangen til
at erholde ekstraordinær Nedsættelse i den ansatte Indtægt
paa Grund af særlig trykkende Forhold blev, som hidtil,
betinget af, at den paagældende havde brugt Selvangi
velse.
Loven traadte i Kraft fra 1. Januar 1888. Den egent
lige Skatteligning udskiltes derefter fra Ligningskommis
sionens Virksomhed og blev henlagt til de tidligere Til
forordnede, der under Navn af
Ligningsmænd
fremtidig
skulde foretage Ansættelsen af Borgernes skattepligtige
Indtægter. Staden inddeltes i særlige Ligningsdistrikter,
hvis Antal og Omfang skulde bestemmes af Indenrigs
ministeren efter Forslag fra Københavns Magistrat, og for
hvert Distrikt skulde af Borgerrepræsentationen vælges
4 Ligningsmænd for 4 Aar ad Gangen. Ligningsmændene
skulde træde sammen under Forsæde af et af Lignings
kommissionens Medlemmer og foretage Ligningen i
Møder, som Formanden berammede. Naar en Ansættelse
beroede paa Afgørelsen af et Principspørgsmaal, skulde
Sagen dog henvises til Ligningskommissionens Afgørelse.