343 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
337
Varetagelsen af de Forretninger vedrørende Paaligningen
af Indkomstskatten, for hvis Udførelse Magistraten nu
skulde drage Omsorg. Det kan her bemærkes, at Chefen
for Skattevæsenet ved Lønningsvedtægten af 25. Marts
1898 blev Direktør, uden at der iøvrigt foregik nogen Fo r
andring med Hensyn til hans Myndighed og Virksomheds-
omraade.
Det store og vanskelige Arbejde vedrørende Skatte
ligningen blev saaledes vedtægtsmæssig paalagt Skatte
administrationens Embedsmænd, hvad nødvendigvis maatte
ske, ikke alene paa Grund af Arbejdets betydelige Om
fang, men ogsaa af Hensyn til Skatteligningens Resul-
later, idet der efterhaanden havde dannet sig en Skatte
teknik, der kun vilde kunne bevares og videre udvikles
gennem et fast Embedspersonale.
Den saaledes trufne Ordning med Hensyn til Lignings
myndighedernes Sammensætning og Virksomhed i Forb in
delse med Administrationens pligtmæssige Indgriben i Lig
ningsarbejdet og dettes Tilrettelæggelse for de respektive
Ligningsmyndigheder virkede fortræffeligt. Der var derved
skabt en fast og betryggende Forretningsgang, som gjorde
det muligt, selv med en betydelig Forøgelse af Ligningsar
bejdet som Følge af Tilvæksten af Skatteydere m. m., at
tilendebringe dette indenfor de lovbestemte Frister, saa
ledes at Skatteopkrævningen kunde paabegyndes i rette
Tid. Ogsaa paa Skatteligningens Resultater øvede Omord
ningen en heldig Virkning.
Da Loven imidlertid som nævnt ikke rørte ved de
egentlige Principspørgsmaal, kunde den heller ikke
standse nye Forsøg paa at faa gennemført Ændringer af
principiel Natur. Man havde allerede siden Aaret 1880
set sig nødsaget til at udskrive Indkomstskatten med dens
Maksimumsprocent, og der begyndte at vise sig Vanske