346 / 652
340
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
og det saakaldte Systemskifte indtraadte, blev der straks
Fa rt i Lovgivningsarbejdet.
De gennem en lang Aarrække opdæmmede Krav paa
indgribende og tidssvarende Skattereformer meldte sig nu
med saa stor Vægt, at de snarest muligt maatte imøde
kommes.
Efterat fornævnte Skattekommissions Forslag havde
været Genstand for langvarige Forhandlinger i Rigsdagen,
enedes begge Ting endelig om en omfattende Skatte
reform, og i 1903 udkom derefter 3 nye Skattelove, for
uden en Lov om Afløsning af Tienden, hvilken man dog
ikke her skal komme nærmere ind paa. Men den ved
disse Love gennemførte Omordning blev paa væsentlige
Punkter, navnlig med Hensyn til Ejendomsskatterne, en
helt anden end den af Skattekommissionen foreslaaede.
De 3 nye
Skattelove af 15. Maj 1903,
nemlig: Lov
om Indkomst- og Formueskat til Staten, Lov om E jen
domsskyld og Lov om Ændringer i og Tillæg til de gæl
dende Regler for den kommunale Beskatning, medførte
dels en fuldstændig Forandring af Grundlagene for de
direkte Statsskatter, dels Skatteændringer af stor Betyd
ning for Landets Kommuner.
Ved Loven om
Ejendomsskyld
bestemtes det, at Hart-
kornskatterne til Staten samt Bygningsafgiften skulde
bortfalde fra 1. Juli 1904 og i deres Sted indføres for
hele Landets Vedkommende en Ejendomsskyld til Sta
ten, som skulde svares med 1,1 pro mille af Ejendomme
nes afgiftspligtige Vurderingssum.
Med Hensyn til Omordningen af
Ejendomsskatterne
skal først bemærkes:
Ved § 21 i Loven om Ændringer i og Til
læg til de kommunale Beskatningsregler tillagdes der