357 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
351
Procent, hver af de efterfølgende derimod med en sti
gende Procent. Eksempel: af en Indtægt paa 2900 Kr.
svares af de første 1000 Kr.
1
pCt., af de næste 1000 Kr.
2 pCt., af Resten, 900 Kr., 3 pCt.
Denne Skala kunde simplificeres derved, at man for
enhver Indtægt kun ansatte
2
Rater, idet man kunde sam
menlægge alle Raterne undtagen den sidste og deraf
beregne Gennemsnitsprocenten. Derefter maatte de 2900
Kr. beskattes saaledes: Af de 2000 Kr. skulde svares IV
2
pCt., af Resten, 900 Kr., 3 pCt.
Det vil ses, at man ved denne Skala undgaar den
Ubillighed, som klæber ved den almindelig kendte pro
gressive Skala, at enhver nok saa lille Forøgelse af Indtæg
ten, der bringer denne op fra en lavere Indtægtsgruppes
Maksimum til den næste Gruppes Minimum, straks med
fører en højere Procent for
hele
Indtægtens Vedkom
mende, hvorved Skatteforhøjelsen endog kan blive flere
Gange større end den Indtægtsforøgelse, der har foranle
diget den.
Rateskalaen fandt Udvalgets Bifald og blev optaget
i dets Lovforslag. Det var en Skala efter dette Princip,
der ligeledes optoges i det nye Lovforslag.
Lovforslaget om Ejendomsskatterne gik ud paa:
1) Indførelse af periodiske Vurderinger til Brug ved
fremtidige Ansættelser og Berigtigelser af Ejendomsskat
terne.
2) Ophævelse af de bestaaende Forskelligheder mel
lem den indenbys og den udenbys Grundtakst og Grund
skat samt Grundtakstens fremtidige Ansættelse i Forhold
til Ejendommenes Værdi i Handel og Vandel.
3) Fastsættelse af nærmere lovbestemte Regler for
Arealskattens Grundlag.
4) Indførelse af en aarlig Afgift til Kommunens Kasse
af fremtidige Grundværdistigninger.
Medens de foreslaaede Ændringer i de ældre E jen