360 / 652
354
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
procenten er fastsat til 5; for den overskydende Indtægt
sattes, uden Hensyn til dennes Størrelse, Procenten til
6
.
Endvidere har Loven udvidet Skatteraadets Virksom
hed til Afgørelsen af Skatteydernes Andragender om
ekstraordinær Nedsættelse paa Grund af særlige tryk
kende Forhold, hvilke hidtil havde været behandlede af
Ligningsmændene. Endelig blev de ældre Bestemmelser
angaaende Bødeansvar for urigtig Selvangivelse præci
serede nærmere med Hensyn til Strafskyld og Ud-
maaling af Bødestraffene, ligesom der udtrykkelig blev
fastsat Erstatningsansvar for urigtige Selvangivelser, der
maatte være afgivne i god Tro. løvrigt samlede Loven
de i forskellige gældende Skattelove spredte Bestemmel
ser vedrørende den kommunale Indkomstskat for Sta
dens faste Beboere, medens den med Hensyn til Erhvervs-
og Selskabsbeskatningen samt Reglerne for Administra
tionens Deltagelse i Skatteligningsarbejdet henviste til de
derom gældende Bestemmelser i den almindelige kom
munale Skattelov af 15. Maj 1903 og den kgl. Anordning
af 22. Oktober s. A.
Da den nye københavnske Skattelovs Bestemmelser
om Bevægelsesfriheden frembyder særlig Interesse, turde
det her være paa sin Plads at omtale dem lidt nærmere.
Efter Lovens § 1 skal det Beløb, som Københavns
kommunale Udgifter maatte gøre nødvendigt, og som
ikke kan afholdes af andre kommunale Skatter og Afgif
ter eller Byens øvrige Indtægter, tilvejebringes ved Ind
komstskatten. Ifølge § 27 skal det fastsættes ved Kom
munens aarlige Budgetter, hvorvidt Indkomstskatten for
det paagældende Skatteaar skal opkræves med sit Grund
beløb (det efter Skalaen beregnede Beløb), eller om dette
skal nedsættes eller forhøjes, i hvilket Tilfælde Kommu
nalbestyrelsen ligeledes fastsætter den Procent, hvormed
Nedsættelsen eller Forhøjelsen skal ske. Hvis Budgettets
Vedtagelse vil medføre, at der maa udskrives et større