394 / 652
388
Københavns Skattevæsen 18(52— 1912.
Ved disse hyppige Distriktsomlægninger, som Befolk
ningens og Skatteydernes voksende Antal gjorde nødven
dige, stødte man ofte paa Vanskeligheder fremkaldte ved
den Omstændighed, at Rodemestrene udelukkende løn
nedes med Procenter, og ved, at Procentindtægten var
forholdsvis mindst i de store Fattigdistrikter, som netop
krævede hyppige Omlægninger, fordi Folkemængden dér
voksede stærkest. Da man derfor som oftest ikke kunde
foretage en saa radikal Beskæring af Distrikterne som
ønskelig, idet man i saa Fald vilde berøve Rodemestrene
en altfor stor Del af deres Indtægter, blev Omordningen
af Distrikterne sjælden fuldt tilfredsstillende.
Som Regel skulde der være 2 solidarisk ansvarlige
Rodemestre i hvert Distrikt, og Procentlønningen, der gan
ske vist indeholdt en kraftig Spore til at fremme Opkræv
ningen — dog kun af de større Skattebeløb, de smaa betød
ikke meget i saa Pienseende —, medførte tillige store Ulig
heder i de enkelte Rodemestres Indtægter og bevirkede
derved en idelig Omflytning af Rodemestre, idet der som
Regel ved indtrædende Vakance søgtes Forfremmelse til de
bedre Distrikter. Men derved gik det blivende Kendskab til
de enkelte Distrikters Beboere, hvilket var Forudsætningen
for Rodemesterinstitutionen, helt eller delvis tabt til stor
Skade for Mandtalsarbejdet, eftersom der ikke i Distrik
terne fandtes nogen Medhjælp, der kunde bevare Kend
skabet og Traditionen.
Disse Ulemper blev efterhaanden saa følelige, at Tan
ken om en fuldstændig Omordning af Rodemesterinsti
tutionen nødvendigvis maatte paatrænge sig med saadan
Vægt, at den ikke kunde afvises, trods de Vanskeligheder,
dens Gennemførelse kunde forudses at ville frembyde.
Som Følge heraf udarbejdede Skatteinspektøren i E f
tersommeren 1895 en Betænkning vedrørende denne Sag,
hvori der blev gjort Rede for de ovenfor paapegede Ulem
per ved den bestaaende Ordning og foreslaaet en gennem