Previous Page  390 / 652 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 390 / 652 Next Page
Page Background

384

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

fordelt. Derved opstod flere Arbejdshold, hvert tinder

Tilsyn og Ledelse af en kvindelig Skriver. Efterhaanden

krævede Forretningernes Vækst, at en stor Del af Ekstra ­

arbejderne maatte antages til Tjeneste hele Aaret rundt.

I Løbet af de nærmest følgende Aar voksede Arbejdet

stærkt paa alle Omraader af Skattekontorets Virksomhed,

og det blev vanskeligt for Kontorchefen at være ene om

hele Ledelsen. Der maatte derfor fra 1. Octbr. 1883 op­

rettes et Embede som Ekspeditionssekretær for at aflaste

Kontorchefen for en Del af de ham paahvilende Fo rret­

ninger. Personalet var Aaret iforvejen blevet forøget med

en Assistent af I Kl., og nu tilkom foruden Ekspeditions­

sekretæren en Skriver. Det bestod derefter af 1 Kontor­

chef, 1 Ekspeditionssekretær, 2 Fuldmægtige,

6

Assistenter

og 5 Skrivere. Fuldmægtig Raun blev Ekspeditionssekre­

tær, og hans Forretninger vedrørende Ejendomsskatterne

overdroges den nye Fuldmægtig, der kom i hans Sted.

Paa Skatteoppebørselens Omraade skete i Løbet af

Aarene 1880— 1886 den Forandring, at Oppebørselsdi-

strikternes Antal forøgedes med 3 til 23 og Rodemestrenes

med

6

til 40. Ved en Vedtægtsbestemmelse af 25. April

1882 indførtes derhos en Forpligtelse for Rodemestrene til

at tegne Enkeforsørgelse. En almindelig Pligt i saa Hen­

seende var allerede i 1881 paa Borgmester Fengers Initia­

tiv bleven paalagt Kommunens øvrige Embedsmænd, jfr.

Vedtægt af 17. Decbr. 1881.

I Slutningen af 1885 blev Kontorchef Bech ram t af

en dødelig Sygdom, som derefter hindrede ham i at vare­

tage sin Embedsgerning. Ekspeditionssekretær Raun

maatte derfor fungere som Kontorchef. Man stod imid­

lertid da overfor Forberedelserne til Skatteligningen for

1886—87, og under disse Omstændigheder maatte der

snarest skaffes Hjælp til Varetagelsen af Ekspeditions­

sekretærens Forretninger, derunder navnlig en stor Del

af Sekretærvirksomheden ved Ligningskommissionen. I