385 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
379
nogen nævneværdig Forandring, hverken med Hensyn
til Forøgelse af Rodemestrene eller af Skattekontorets
Personale. Der var heller ingen bemærkelsesværdig Frem
gang i Skatteydernes Antal eller i den skattepligtige Ind
tægt. Antallet af Skatteydere svingede i disse 10 Aar kun
imellem
10 ,1
og 10,8 pCt. af Indbyggerantallet, og Skatte
indtægten steg kun med gennemsnitlig ca. 700,000 Kr. aar-
lig. Skatteprocenten bevægede sig imellem D
/2
og 2, og en
delig udgjorde den gennemsnitlige aarlige Tilvækst i Folke
mængden ca. 2500 Individer.
Men med Begyndelsen af 70erne tog Udviklingen
pludselig Fart. Det økonomiske Opsving, som indtraadte
her i Landet efter Afslutningen af den fransk-tyske Krig,
vakte en stærk Foretagsomhed, som bl. a. kastede sig
over Byggeriet, der antog et Omfang, man ikke tidligere
havde kendt i København. Det begyndte paa Broerne,
men bredte sig ogsaa til den indre By, hvor Gammelholms-
Kvarteret var udlagt til Bebyggelse; og da Voldene blev
sløjfede, opstod de vidtstrakte Voldkvarterer, som ved
deres gunstige Beliggenhed i umiddelbar Fortsættelse af
den gamle By frembød heldige Betingelser for en lukrativ
Byggevirksomhed og derfor ogsaa hurtigt blev bebyggede.
Kommunen havde købt Fæstningsterrænet af Staten og
bortsolgte Grundene med Fordel, efterhaanden som Vol
dene forsvandt.
Disse Omstændigheder bevirkede, at store Masser
af det øvrige Lands Arbejderbefolkning og andre blev
dragne til Hovedstaden, hvor der var Brug for mange
Kræfter. Saavel Byggeriet som Indvandringen fortsattes
derefter i en lang Aarrække med Kraft. Indvandrin
gen kulminerede ved Midten af Firserne. Den gennem
snitlige aarlige Tilvækst i Folketallet var for Femaaret
1881—1885 løbet op til lidt over 9000 Individer, men d a
lede i det næste Feinaar til
6
å 7000 og i de følgende Aar
til lidt over 4000, indtil Indlemmelserne i 1901 og 1902