386 / 652
380
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
bragte en ekstraordinær Tilgang, uden iøvrigt at for
rykke den procentvise Tilvækst, der ikke senere naaede
det Omfang som i første Halvdel af Firserne. Byggeriet
vedblev derimod at florere mere eller mindre stærkt lige
indtil det blev standset ved Bankkraket i 1908.
Jævnsides med denne Udvikling gik en anden af
politisk og social Art.
Socialismen var trængt ind i Landet og begyndte at
øve sine Virkninger. Arbejderne sluttede sig sammen til
Kamp for en Forbedring af deres økonomiske Kaar,
og Resultaterne af disse Lønkampe viste sig efterhaan-
den i en almindelig Højnelse af Arbejdslønnen. Tillige
søgte de at skaffe sig politisk Indflydelse saavel i Stat som
Kommune, men til Opnaaelse af Valgret til Borgerrepræ
sentationen krævedes den Gang en Indtægtsansættelse af
mindst 1000 Kr. Begge disse Omstændigheder bevirkede nu,
at store Skarer af Arbejdere efterhaanden rykkede ind i
Skatteydernes Kreds, hvor de tidligere kun havde værel
forholdsvis sparsomt repræsenterede, men nu kom til at
spille en fremtrædende Rolle.
Den stærkt tiltagende Folkemængde stillede selvføl
gelig store Krav til forskellige kommunale Foranstaltnin
ger af social Natur og øgede derved Kommunens Udgifter
i betydelig Grad. Indtægterne saavel gennem de faste E jen
domsskatter som gennem Indkomstskatten og andre Kil
der steg vel samtidig, men denne Stigning kunde i Læng
den ikke holde Skridt med Stigningen i Udgifterne, og
da Indkomstskatten fra 1880 var bleven udskreven med
sin Maksimumsprocent, maatte Fordringerne til Skattens
Ligning skærpes, saaledes at der navnlig maatte drages
Omsorg for, at saavidt muligt alle skattepligtige kom med
paa Skattemandtallerne, og at Borgerne ogsaa kom til al
svare Skat af deres fulde Indtægter.
Denne Udvikling i Forbindelse med Befolkningens
Tilbøjelighed til at søge bort fra den indre By til de mere